Amstrup Skilte opruster øst for Storebælt

Annonce – Dato 22 Aug 2023

Efter længere tids overvejelse har vi hos Amstrup Skilte besluttet os for at udvide vores forretning med en fysisk afdeling i hovedstadsområdet. Vi har flere kunder, som har efterspurgt dette, og nu er tiden rigtig for os.

Vi har i forvejen en grafiker med lokation i Taastrup, og nu har vi fået en chance for at få endnu en skarp kollega med, så selvfølgelig slår vi til, udtaler direktør Vibeke Amstrup!

Amstrup Skilte opruster øst for StorebæltNy erfaren medarbejder

Vi har fået markeds- og relationsmanager Jacob Degn Andersen med på holdet. Jacob brænder for at skabe forbindelser mellem mennesker og virksomheder - og har erfaring med salg og kontakt til bl.a. arkitekter, entreprenører og byggeudviklere. Det er typisk helhedsløsninger med udvikling og design af indretning til butikker, kontormiljøer, showrooms, udsmykning og wayfinding samt naturligvis facadeskilte og pyloner.

Stærke kompetencer og tætte kontakter

Vi mener det, når vi siger at gode relationer er en del af Amstrup forretningsgrundlag og DNA. For os betyder det også, at vi er til stede og tæt på vores kunder og er der hvor de er, så vi kender deres udfordringer.

Et stærkt salgs- og projektteam

Beslutningen om en ekstra lokation, ligger også i god tråd med den vækststrategi, som vi er i gang med at udfolde, og som blandt andet også betyder, at vi har øget bemandingen på kontoret her i Fredericia.

I juni måned fik vi to nye erfarne og fagligt stærke projektsælgere, som begge har indgående kendskab til skiltebranchen. De passer godt ind i det eksisterende team og virksomhedens mål- og værdisæt, så vi forventer os en del af de kommende år.

Vi har nu et rigtig stærkt salgs- og projektteam på 9 kolleger, som arbejder sammen med vores 5 grafikere og produktionsafdeling, samt ikke mindst vores montører, der opererer i hele Danmark og Skandinavien.

amstrup skilte

Bedste team på opgaven

I kraft af alle de forskellige kompetencer, vi efterhånden har fået i huset, har vi mulighed for at specialisere os hver især og samtidigt supplere hinanden, så vi kan levere det bedst mulige resultat til vores kunder - altså bedste team på opgaven! Vores kunders tilfredshed og synlighed er vores succes.

Yderligere information: www.amstrupskilte.dk, tlf. 70 20 65 68.