Annonce – Dato 31 jan 2023
Amstrup Skilte har leveret grafisk arbejde, projektledelse og indvendige skilte.
For Coop har vi lavet en omstilling af samtlige fakta butikker i hele Danmark. Fra at være de velkendt røde butikker er de nu blevet grønne, og med en helt ny profil. Det har været en historisk stor omstilling – aldrig før er så mange butikker omstillet så hurtigt. Alt er blevet skriftet fra det mindste lille klæb ved kassen, til de farverige bobler på væggene, som skaber et helt nyt miljø.
Der går en del processer forud for sådan et stort projekt. Som altid er det forarbejdet som er afgørende for, at et sådan forløb kan komme godt i mål og ikke mindst til den aftalte deadline. Inden det helt store rul er der lavet test butikker, hvor grafiske udtryk og nye materialer bliver testet. I første omgang handler det om at få afprøvet forskellige løsninger. Vi skal sikre, at de gode idéer og tanker virker ude i butikkerne. Hele processen skal gennemtænkes – kan de valgte løsninger skaleres fra få testbutikker til en hel kæde. Det er ret afgørende, når der skal laves mellem 7 og 10 butikker pr. uge.
Vores grafiske afdeling har arbejdet tæt med Coops konceptafdeling, hvor nye skrifttyper, farver og former samt produktionsfiler skulle gøres klar. Projektafdelingens andel har handlet om at finde nye spændende materialer og løsninger – og lige så vigtigt – hvordan får vi produceret alle materialer og planlagt montagerne, så vi kan holde den stramme tidsplan. Det har været et tæt samarbejde med etableringskonsulenter, produktion og samarbejdspartnere.
”Vi er utrolig stolte af at have været en del af dette historiske projekt. Det har været fantastisk at mærke denne fællesskabsfølelse fra parter, hvor vi alle har arbejdet hårdt for at finde de rigtige løsninger, for at komme godt i mål. Det har krævet en ekstraordinær indsats fra alle – både vores montører, produktionen vores projektledere og selvfølgelig Coop selv”, fortæller direktør Vibeke Amstrup, Amstrup Skilte.
I forbindelse med at Coop har ønsket en mere prisbevidst og ikke mindst grønnere profil, har vi skulle tænke i nye løsninger og materialer.
De to helt store nyheder på materialesiden har været AQsorb og vores genanvendelige plast, som kan genanvendes flere gange, og som har hver deres egenskaber.
AQsorb er et plastmateriale, som består af plastflasker, som er indsamlet fra verdenshavene. Flaskerne er vasket og renset og spundet så det ligner filt. Materialer er nemt at arbejde med – har et blødt udtryk, og er samtidigt også stærkt. Som en bonus virker AQsorb også støjdæmpende.
Den opskummede PVC har nogle af de samme gode egenskaber. Materialet er i sig selv meget holdbart og let og meget stabilt med sin hvide overflade og sorte kerne, som er en recyclet løsning. Materialet kan genanvendes flere gange og der bruges lang færre ressourcer til fremstilling end ved traditionelle materialer, hvilket giver en lav miljømæssigt total belastning.
Yderligere information: www.amstrupskilte.dk, tlf. 70 20 65 68.