Annonce – Dato 27 Feb 2025
Mange fordele ved lettere betonkonstruktioner med rustfrit armeringsstål.
Det er muligt at skære mange tusinde ton CO2-udledning væk fra betonbyggeri ved at erstatte sort stål med rustfrit armeringsstål.
Rustfrit armeringsstål koster rundt regnet syv gange mere end sort stål, så anlægsbranchen vælger af økonomiske årsager i dag oftest at designe betonkonstruktioner med armering i traditionelt stål.
Der er dog gode grunde til at overveje rustfri armering, selv om den umiddelbart er dyrere - rustfri armering giver mindre forbrug af materialer, byggeriet får en betydelig længere levetid, og der er endvidere arkitektoniske fordele ved de lettere konstruktioner.
Den midtjyske producent af armeringsstål, Arminox A/S, er én af verdens førende leverandører af rustfrit armeringsstål til bygge- og anlægsbranchen, og virksomheden peger på, at mange aktører i anlægsbranchen i dag overser nogle af de afledte positive effekter. Flere betonkonstruktioner burde designes med rustfrit armeringsstål, som sparer både penge og CO2-udledning i byggeriet.
”Der er nogle store gevinster med rustfrit armeringsstål både for miljøet og økonomisk, selv om det umiddelbart er en dyrere armering. Det er muligt at reducere meget beton ved at bruge bedre materialer, og fremtidigt vedligehold skal også med i beregningerne”, forklarer adm. direktør René Holm, Arminox A/S.
Den rustfri armering har en højere styrke og korrosionsbestandig end traditionelt stål og gør det muligt at skære ned på materialeforbruget, uden at det går ud over over konstruktionens holdbarhed.
Det er muligt at reducere forbruget af beton med op til 25 procent, når designet af betonkonstruktionen optimeres, og der anvendes rustfri armering.
Når betonen dermed vejer mindre, kan armeringsstålet også beregnes i mindre dimensioner og eksempelvis gå fra 12 mm ned til 10 mm. Generelt regner Arminox med, at rustfri armering sparer 5-35 procent af forbruget til armering.
Endvidere får betonkonstruktionen længere levetid, da den rustfri armering er modstandsdygtig overfor korrosion, og der er behov for mindre vedligeholdelse.
Arminox har for nylig givet 120 års garanti på en levering til et projekt i Norge – den slags garantier gives ikke på traditionelt stål i betonkonstruktioner, som skal renoveres langt tidligere.
Rustfrit armeringsstål anvendes til både nybyggeri og renovering særligt i aggressive miljøer, hvor der med tiden ofte opstår skader på betonkonstruktioner.
ARMINOX® var internationalt blandt de første til at udvikle rustfri stålarmering, og virksomheden udvikler sig konstant blandt andet gennem samarbejde med nationale og internationale forskningsinstitutioner, rådgivende ingeniører og stålproducenter.
For yderligere information kan Arminox A/S kontaktes på tlf: 86 64 50 11 eller på mail: arminox@arminox.com