Annonce – Dato 2 nov 2021
A Place To har valgt et adgangssystem, der giver plads til fællesskaber.
I starten af september 2021 blev A Place To i Esbjerg officielt indviet. Det unikke ’co-living’ boligkoncept henvender sig primært til unge, der er i uddannelse eller lige kommet ud på arbejdsmarkedet. Alle 431 lejligheder, fordelt i tre tårne, er små, men de mange fællesarealer tilbyder til gengæld alverdens muligheder for sociale aktiviteter.
Det er vigtigt, at de unge nemt og sikkert kan bevæge sig rundt i bygningen til alle fællesarealerne. Derfor er der installeret online læsere på alle dørene til fællesarealerne, der sikrer, at det kun er beboerne, der har adgang til disse.
Der er også installeret dørtelefoner ved hovedindgangene med tovejskommunikation. Dørtelefonen ringer med video til beboerens mobil, hvorfra det er muligt at besvare og åbne opgangsdøren på afstand. En smart dørtelefon, der gør hverdagen fleksibel.
A Place To har et ønske om at skabe en fremtidssikret og bæredygtig ejendom. Helt naturligt har de derfor valgt PULSE låse og nøgler til de mange lejlighedsdøre.
PULSE er et digitalt låsesystem, helt uden kabler og batterier, hvor låsesystemet selv genererer den nødvendige energi, når nøglen indsættes i låsen og drejes. Et system der passer ind i enhver grøn og bæredygtig ejendom.
- Vi gik efter en fremtidssikret løsning, hvor det var vedligeholdelsesfrit, og hvor vi bl.a. ikke skulle skifte batterier i tide og utide. Det var vigtigt for os, at vi ikke skulle udskifte det hele om 5 år, hvis vi har lyst til noget andet. Det tiltalte os rigtig meget. Derfor var det et stort plus med PULSE nøgler og låse, der er både batteri- og kabelfri. Nemt og simpelt.
- Peter Høpfner, COO og grundlægger, A Place To
Via Incedo OpenTM, et cloudbaseret adgangskontrolsystem, kan bygningens administrator nemt og enkelt styre beboernes adgangsrettigheder til alle rum og deaktivere mistede nøgler. Administratoren kan til hver en tid se, hvem der har benyttet en lås. Det er med til at skabe en øget tryghed for beboerne, da det altid er muligt at undersøge, hvem der har været hvor.
Mulighederne er mange for A Place To. Med det cloudbaserede adgangskontrolsystem Incedo Open, WellCom dørtelefoner, Öppna 2500 læsere og PULSE digitale låsesystem er det også muligt at implementere andre adgangssystemer. Og skulle nye behov opstå, så kan det eksisterende system til hver en tid udvides.