Annonce – Dato 10 Dec 2024
I Kastrup tæt på Københavns Lufthavn ligger boligområdet Lufthavnsparken, som består af 506 almene lejeboliger. Her har boligforeningen under samme navn udskiftet samtlige entrédøre i opgangene til Swedoors ståldøre med RC3-klassificering, som øger sikkerheden og opfylder moderne krav til blandt andet brand og lyd.
På den nordøstlige del af Amager beliggende blot få kilometer fra Københavns Lufthavn findes boligområdet Lufthavnsparken. Lufthavnsparken, der blev opført i 1951, består af 506 familieboliger i varierende størrelser, som fremstår originale, men velholdte og i god stand.
For nylig indledte boligforeningen en større modernisering af ejendommen, som har til formål at bevare lejlighedernes karakteristiske udtryk og samtidig opfylde moderne, gældende lovkrav inden for brand, sikkerhed og lyd.
Første step i moderniseringen har været at udskifte de i alt 506 entrédøre i opgangene, da de originale døre efterhånden viste tegn på slid og ikke længere levede op til nutidige krav. Her faldt valget på Swedoors ståldøre med sikkerhedsklassificeringen RC3, som skal bidrage til øget tryghed for beboerne.
- I boligbyggeri oplever vi ofte efterspørgsel på ekstra sikre løsninger, så beboerne kan føle sig trygge i hverdagen. Det var også et stort ønske fra boligforeningen Lufthavnsparken, og derfor valgte de at opgradere de originale døre til sikkerhedsdøre i stål, som foruden de ekstra sikkerhedsklassifikationer også opfylder alle moderne krav til brand, lyd og røg, forklarer Thyge Anesen, som er projektkonsulent hos Swedoor.
Lufthavnsparken har i alt fået leveret 506 entrédøre i stål med RC3-klassificering i henhold til den europæiske standard EN 1627, og dørene er derudover monteret med dørkikkert, sikkerhedslås, tætningslister samt sikkerhedsslutblik. Hos Swedoor oplever man en voksende efterspørgsel på netop ståldøre:
- Stål er et robust og slidstærkt materiale, som i stigende grad vinder indpas i boligforeningerne. Tidligere forbandt man ofte ståldøre med et tungt og industrielt udtryk, men med vores nye ståldørsserie er det muligt at skræddersy designet efter individuelle præferencer. Hos Lufthavnsparken har man eksempelvis valgt tofarvede døre og karme med antracitgrå på ydersiden og klassisk hvid på indersiden, forklarer Thyge Anesen.
Alle 506 entrédøre er leveret og monteret hos Lufthavnsparken, og tømrer og entreprenør på projektet Kasper Kornbeck er glad for resultatet:
- Vi har arbejdet med Swedoor før og var derfor helt trygge ved samarbejdet, som fuldt ud har levet op til vores forventninger. Dørene har været nemme at montere og bidrager til både øget sikkerhed og bedre lydisolering, hvilket var vigtigt for projektet. De gamle døre var tilbage fra 50’erne og trængte til en udskiftning, især fordi kravene til lydisolering er blevet skærpet – og tæt på en lufthavn er det en stor fordel med lydtætte døre, lyder det fra Kasper Kornbeck fra tømrerfirmaet Kornbeck ApS.
Læs mere om Swedoors sortiment inden for ståldøre her.