Annonce – Dato 1 okt 2024
I Indre By i København ligger Papirøen, der med sin lange historie har gennemgået en omfattende forvandling, som inkluderer et karakteristisk boligbyggeri med i alt 253 boliger. Det er et projekt, hvor der har været opmærksomhed på detaljerne, og derfor er dørene fra Swedoor også nøje udvalgt.
I hjertet af København, hvor historie og kultur mødes, ligger Christiansholm. Holmen, som i folkemunde går under navnet Papirøen, har de senere år draget storbyens beboere og turister til sig som et eftertragtet udflugtsmål. Nu står området over for en ny æra, hvor et ambitiøst byggeprojekt har givet øen helt nyt liv – et nyt og karakteristisk boligkvarter med 169 ejerlejligheder og 84 almene boliger.
Bag det spændende boligprojekt står udviklingsselskabet CØ P/S, og ambitionerne har været store. Foruden den unikke beliggenhed med udsigt til vand på alle fire sider, rummer boligkvarteret nogle af Danmarks flotteste lejligheder. Bygningerne er opført af NCC Danmark A/S, mens Swedoor i tæt samarbejde med Tømrerfirmaet Brødrene Børgesen ApS har stået for at finde de helt rette dørløsninger.
I byggeriet er der lagt stor vægt på æstetikken, hvilket har manifesteret sig i alle detaljer. Det gælder særligt i de smukke ejerlejligheder:
- I et projekt med en særlig arkitektur og æstetik som dette, kræves der helt særlige dørløsninger. Derfor er valget blandt andet faldet på trafikgrå entrédøre, som matcher lejlighedsbyggeriets moderne udtryk. Ud over at harmonere med stilen opfylder dørene naturligvis også alle myndighedskrav og regler for lejlighedsbyggeri, udtaler Tino Rugaard, der er projektkonsulent hos Swedoor.
I tæt samarbejde med Tømrerfirmaet Brødrene Børgesen ApS er samtlige entré-, indvendige-, trappe- og kælderdøre nu monteret, og projektet er dermed afleveret. Med mange års erfaring inden for branchen har tømrerfirmaet et bredt kendskab til faget, og det er derfor ikke første gang, at de monterer døre fra Swedoor.
- Vi har før haft fornøjelsen af at arbejde med Swedoor, og gennem årene har vi opbygget et solidt og stabilt samarbejde. Deres brede sortiment af døre gør dem til en fantastisk partner, specielt i en opgave som denne, hvor der stilles særlige krav. Swedoors produkter skiller sig ud fra mange andre producenter, hvor blandt andet de brunerede hængsler, greb og dørspion er med til at give et helt unikt udtryk, som man ikke ser andre steder, lyder det afsluttende fra Lasse Børgesen fra Tømrerfirmaet Brødrene Børgesen.
Til entrédørene er der monteret bundstykker i eg, og karmene er ligesom dørene malet i trafikgrå (RAL7043) for et stilrent og eksklusivt look. Dørene inde i lejlighederne er Stable-døre malet i standardfarve. Flugtvejsdøre og trapperumsdøre er ligesom entrédørene malet trafikgrå og med brunerede hængsler. De leverede entrédøre er valgt med brandklassificeringerne BD30 og med lydreduktion på 35 dB. Flugtvejs- og trapperumsdøre er alle valgt med brandklassificeringerne BD30 eller BD60.
Læs mere om Swedoors udvalg af entrédøre her.