CO2-reduceret gulvspartelmasse baner vejen for fremtidens byggematerialer

Annonce – Dato 23 Aug 2024

Det er ikke nogen hemmelighed, at byggeindustrien står for en stor del af den internationale CO2-udledning. Der er et stort fokus på valget af byggematerialer samt på deres livscyklus. Hos LIP har vi valgt at gå forrest i udviklingen af mere CO2-venlige produkter til byggebranchen – bl.a. i form af vores CO2-reducerede gulvspartelmasse, LIP 227. Med en produktspecifik EPD, biobaserede ingredienser og en CO2-reduceret produktion, har vi skabt en gulvspartelmasse, der leverer alt det, du er vant til fra et LIP-produkt, og mere til.

Hos LIP har vi valgt at gå forrest i udviklingen af mere CO2-venlige produkter til byggebranchen

Gulvspartelmasse med 60% reduceret CO2-udledning*

Når du vælger LIP 227, vælger du en gulvspartelmasse, som udleder op til 60% mindre CO2 end traditionelle produkter med generiske EPD’er. Den lave udledning opnås gennem innovative ingredienser og optimerede produktionsfaciliteter.

Ligesom de mange velkendte produkter i LIP-sortimentet, har LIP 227 en masse attraktive fordele, der gør den ideel til alle slags projekter:

  • Kan anvendes indendørs og udendørs
  • Kan spartles fra 2 – 30 mm i én arbejdsgang
  • Gangbar efter 2 – 3 timer
  • Spændingsfattig
  • Ideel til udlægning med snekkepumpe

Læs mere om alle fordelene ved LIP 227 her.

*Produktets CO2-udledning er 60% lavere sammenlignet med generisk EPD – Gruppe A1-A3 sammenlignet med generisk EPD-DBC-20220217-IBF1-EN. 

CO2-reduceret gulvspartelmasse, LIP 227

Produktspecifik EPD sikrer nøjagtig livscyklusvurdering

Vi prioriterer at få udarbejdet produktspecifikke EPD’er på vores produkter, så de, der skal bruge produkterne, kan lave nøjagtige beregninger af byggeriets miljøpåvirkning. Vores produktspecifikke EPD’er er baseret på data helt ned til de enkelte råvarer – og LIP 227 er ingen undtagelse.

De skærpede krav for CO2-udledning i byggeindustrien kalder generelt på mere detaljerede produktdata. Produktspecifikke data gør det nemmere at lave nøjagtige livscyklusvurderinger, hvilket gør det nemmere at overholde gældende- og fremtidige retningslinjer for CO2-udledning ved byggeri.

”Det er vigtigt for os at kunne tilbyde de bedste produkter- og den rigtige dokumentation til byggebranchen. Vi ved, at der er en stor efterspørgsel på innovative produkter og detaljeret produktinformation. Derfor bruger vi bl.a. en masse ressourcer på at udarbejde produktspecifikke EPD’er” – Jenny Lundegaard / Marketing- & Products Director.

Naturlige- og biobaserede materialer på ingredienslisten

LIP 227 er fremstillet med FUTURECEM-cement fra Aalborg Portland – en unik cementtype, som anvender kalkfiller og kalcineret ler som klinkererstatning.

Vi anvender desuden biobaserede polymerer og naturlige cellulosefibre i LIP 227, ingredienser som går ind og erstatter andre, mere CO2-tunge tilsætningsstoffer.

”Vi undersøger hele tiden, hvordan vi kan udvikle nye produkter, der gør en forskel for branchen. Vi ved, at selv små initiativer kan have en stor indflydelse på udviklingen, hvis de bliver implementeret rigtigt. Derfor arbejder vores R&D hele tiden på innovative løsninger, der kan flytte standarden for byggematerialer” - Jenny Lundegaard / Marketing- & Products Director.

Naturlige- og biobaserede materialer på ingredienslisten

Sundere arbejdsmiljø og -indeklima med LIP 227

Det er vigtigt for os at have den bedste dokumentation samt at anvende de rigtige ingredienser. Det er dog lige så vigtigt for os at sikre, at når man vælger et LIP-produkt, så vælger man et sundt arbejdsmiljø og -indeklima.

LIP 227 har EC1 Plus-certificeringen i det tyske indeklimasystem EMICODE. EC1 Plus er den bedste certificering, man kan opnå, og den betyder kort og godt, at produktet har en meget lav emissionsværdi.

Fremtiden byder på endnu flere CO2-reducerede løsninger

Gulvspartelmassen er desuden fuldkommen fri for både krom og respirabelt silikatstøv. Når du anvender LIP 227 skal du altså hverken bekymre dig om kromallergi eller risikoen for at inhalere uhensigtsmæssige støvpartikler.

Produktion på vedvarende energi – lige midt i Danmark

LIP 227 bliver, ligesom alle de andre LIP-produkter, skabt på fabrikken i Nørre Aaby på Fyn, hvor produktionen har fundet sted lige siden begyndelsen i 1967. Det fuldautomatiserede produktionsanlæg drives af dansk vindmølleenergi, imens fabrikken og hovedkontoret opvarmes med CO2-neutral biomasse.

Vi har desuden etableret et rensningsanlæg på fabrikken, som gør det muligt at genbruge vandet fra produktionen op til fem gange. Vi har ligeledes installeret udsugning, som sørger for, at 99% af råvareforbruget ender i poserne og ryger ud til kunden.

Produktionsprocessen er altså endnu en af de ting, der gør LIP 227 (og resten af produktsortimentet) unik. Vi gør alt, hvad vi kan for at optimere vores produktion, og vi overvejer hele tiden nye initiativer.

Produktion på vedvarende energi

Fremtiden byder på endnu flere CO2-reducerede løsninger

LIP 227 er kun begyndelsen i vores bestræbelser på at udvikle- og producere produkter, der hjælper byggeriet med at leve op til gældende- og fremtidige klimakrav. Vi har hele tiden opmærksomheden rettet mod udviklingen i byggebranchen, og det er fortsat vigtigt for os at gå forrest i udviklingen af innovative byggematerialer til industrien.

Kontaktoplysninger

- Jenny Lundegard – Marketing & Products Director,
jenny.lundegard@bostik.com / +46 704 19 51 55 
- Bo Frederiksen – Sales Manager,
bo.frederiksen@lip.dk / +45 23 49 70 45