Annonce – Dato 6 jun 2024
LIPs facadesystemer er testet til at kunne modstå de gældende klimaforhold.
Selvom det danske vejr kan være omskifteligt og utilregneligt, skal man ikke langt nordpå for at finde vejrforhold, der kan få selv den mest pessimistiske dansker til at klappe i hænderne over en omgang støvregn i oktober. Det nordatlantiske klima stiller høje krav til de bygninger, der pryder omgivelserne deroppe – og derfor også til de bygningsartikler, der anvendes, når der skal bygges nyt og renoveres. LIP har udviklet facadesystemer der kan modstå de vejrforhold, der f.eks. gør sig gældende på Grønland, Island og Færøerne.
”Vi bruger lavalkalisk cement i vores produkter. Den er ikke saltnedbrydelig og er derfor særdeles resistent mod nedbrydning. Vores facadesystem beskytter desuden effektivt mod kraftig slagregn i dråbeform, samtidig med at den tillader, at fugt i form af damp kan slippe ud indefra. Der er altså tale om en såkaldt hydrofobering – en positiv afdampning og udtørring af væggene”, udtaler salgschef Bo Frederiksen.
Bo Frederiksen forklarer, at LIPs facadesystemer har en unik dampdiffusionsåbenhed, der sørger for, at grundpudsen ikke nedbrydes over tid. Han forklarer, at det ikke kun er det yderste lag puds, der er udsat i det nordatlantiske klima. Hvis grundpudsen ikke kan tåle fugt, risikerer man at den tager skade og nedbrydes. LIPs facadesystemer testes både i våd og tør tilstand netop for at sikre et produkt, der kan modstå de gældende klimaforhold.
Alle LIPs facadesystemer er desuden certificeret med en TGA-godkendelse (Teknisk Godkendelse til Anvendelse).
TGA-godkendelsen har erstattet den såkaldte MK-godkendelse. Forskellen på de to godkendelser er, at TGA’en giver mulighed for at bedømme flere egenskaber i et produkt, imens MK’en kun tillod bedømmelsen af én enkelt egenskab (f.eks. fugtgennemtrængning).
LIPs cementbaserede pudstyper, som indgår i facadesystemerne, indeholder naturlige, bionedbrydelige cellulosefibre i stedet for plastfibre. Det betyder blandt andet, at produkterne ikke frigiver mikroplast, når byggerier nedrives og materialer genanvendes. Det betyder desuden, at de pågældende LIP-produkter reducerer CO2- og miljøbelastningen.
”Vi har over de seneste fire år testet det nye koncept med cellulosefibre, da vi synes, det er vigtigt at være på forkant med den teknologiske udvikling og hele tiden overveje, hvad vi kan gøre for miljøet. Vi anvender derfor cellulose i alle vores fiberholdige produkter, og vi har tilmed optimeret miljødata på hele vores produktportefølje”, siger salgschef Bo Frederiksen.
LIP er en af de producenter i branchen, der har flest produktspecifikke EPD’er (Environmental Product Declaration). Der stilles højere og højere krav til dokumentation i byggebranchen, og begreber såsom livscyklusvurdering (LCA) fylder med rette mere og mere. Produktspecifikke EPD’er indeholder informationer om et specifikt produkts indvirkning på miljøet, hvilket gør det til et vigtigt dokument, når man f.eks. påbegynder et nyt byggeri.
”Produktspecifikke EPD’er kommer unægtelig til at fylde mere i fremtiden, og hos LIP giver det derfor mening at være så langt fremme i udviklingen som muligt”, forklarer Bo Frederiksen og fortsætter:
”EPD’erne dokumenterer, at LIP-sortimentet har et CO2-indhold, der er op til 60 % mindre end traditionelle produkter”.
Yderligere information: https://www.lip.dk/, tlf. 64 42 13 30.