Annonce – Dato 11 Apr 2025
Åndbare og stærke membraner gør det muligt at beholde undertaget, når man skifter solceller.
Solceller er én af de populære, vedvarende energiløsninger, som er kommet for at blive. Desværre har byggeriet sammen med solcellerne fået andre udfordringer – som for eksempel et større brug af ressourcer til skift af undertag.
Under solcellerne kan temperaturen snige sig helt op omkring de 80 grader, og det kan forkorte levetiden for undertagets membraner. Når man skifter solceller, er man derfor ofte nødt til at skifte undertaget samtidigt. Nu er det muligt at spare arbejdet og omkostningerne, hvis man bruger de nye EKOguard-membraner.
"EKOguard kan give dig et undertag, der ikke kun matcher, men faktisk overgår levetiden på solcellerne. Det giver en markant mere holdbar og langsigtet løsning," siger Gardar Thorvardarson, indehaver af Constructia.
EKOguard Solar og EKOguard Pro er både åndbare, ubrændbare og tåler op til 90 graders varme. Dermed holder de til det høje varme- og soltryk, som naturligt opstår under solcelleanlæg.
Solceller har typisk en levetid på omkring 25 år. De fleste kvalitetsmembraner kan maksimalt holde i 30 år under normale forhold. Den høje varmepåvirkning nedbryder dem hurtigere, og derfor vil man risikere et utæt undertag under nye solceller, hvis man ikke skifter det. Solceller er i sig selv en stor investering, som trækker på økonomi og jordens ressourcer. Derfor er det en stor fordel at bevare konstruktionen under dem.
EKOguard Pro er blot 13 mm tyk, men kan isolere lige så godt som 50-60 mm mineraluld, når den monteres med uventileret hulrum bag. Hvis man skal skifte solceller på et ældre tag og har brug for en bedre isolering i undertaget, kan man altså nå lettere i mål med EKOguard Pro. Gamle tagkonstruktioner både med og uden solceller – kan være umulige at isolere efter nutidens standarder uden større ændringer.
“Hvis man skal forhøje taget for at få plads til mere isolering, er det ikke bare dyrt. Det er ikke sikkert, at man kan få tilladelse til det inden for lokalplanen, og det har tit store konsekvenser for arkitekturen,” siger Gardar Thorvardarson.
EKOguard Pro er verdens første vindspærremembran med K1 10-klassifikation. Dermed indgår den som en del af byggeriets brandsikring, samtidigt med at den tilfører en stor isoleringseffekt. Hvis man ikke har behov for at isolere undertaget yderligere, kan man med fordel vælge EKOguard Solar. Den er tyndere, lettere og specielt designet som brandsikker, åndbar membran under solcellepaneler.
Constructia har sikret dokumentationen for de store besparelser, EKOguard-membranerne kan give i sig selv. Den høje grad af isolering og åndbarhed er med til at reducere mængden af varme, som ophobes i isoleringen. Det giver et lavere behov for køling om sommeren og opvarmning om vinteren. Næste skridt for producenten er at dokumentere, hvor store besparelser produkterne kan sikre i konstruktionerne, hvor de indgår.
“Vi ved, at man kan spare penge på at bygge og renovere med vores produkter. Det skal vi dokumentere i samarbejde med en ekstern specialist, så vi kan føre byggeriet i en grønne retning,” siger Gardar Thorvardarson.
Fordi EKOguard-membranerne er så lette, kan man spare materiale i både opbygningen af facader og tag. Det store spørgsmål er, hvor meget det er muligt at spare. Constructia vil finde svaret i samarbejde med blandt andre specialister i klimaanlæg og ventilation, som kan være en del af test-projekter.
Hos Constructia er man også ved at designe noget af det tilbehør, kunderne har brug for i arbejdet med både tag og facade. Det gælder blandt andet løsninger til gennemføringer af kabler i tagkonstruktioner og inddækninger ved vinduer og andre åbninger. Målet er at gøre det let for kunderne at undgå fejl på byggepladserne med holdbare og standardiserede løsninger.
Constructia tilbyder passive brandløsninger, akustik og vandtætning til byggebranchen. Deres fokus på alt bag facaden gør, at de kan arbejde på tekniske løsninger som skaber værdi på tværs af byggebranchen, og som ikke mindst opfylder kundernes unikke behov.
Yderligere information: Gardar Örn Þorvarðarson, e-mail: got@constructia.dk, tlf.: 53666401.