Annonce – Dato 11 Aug 2020
DAFA AirStop System® er kendt i byggebranchen som det førende dampspærresystem. Nu tilføres systemet endnu en dimension med den nye DAFA ExFoil dampspærrefolie – en yderst stærk og robust dampspærre, der letter udførslen.
ExFoil er opbygget af 3 lag og er forsynet med armeringsnet, der gør den ekstrem stærk med stor træk- og rivstyrke. Det betyder større sikkerhed for, at folien ikke perforeres ved håndtering på byggepladsen. Den kraftige dampspærre er langt mere bygbar end en almindelig PE-folie, og derfor betegner DAFA den som en ægte ’performance-folie’. Når folien hæftes, så rammer man altid armeringsnettet, så den sidder ekstra godt fast. Folien strækkes ikke ved opstramning, og derved undgås folder, som man ser ved brug af traditionel PE folie. Færre folder = tættere resultat.
Det går stærkt, når dampspærren skal monteres med DAFA ExFoil. Folien leveres i fuld banebredde på 215 cm. Det betyder bl.a., at opsætningsretningen er valgfri – det kan foregå både på tværs og på langs af konstruktionen. Klammerne placeres efter markeringerne på hver 10. cm på selve folien, ligesom folien er forsynet med markeringer til korrekt overlæg. Folien er nem at håndtere i praksis, så hele montagen foregår i højt tempo. I de tilfælde, hvor der skal etableres forskalling, kan opmærkning undgås, fordi folien sættes op, så den flugter med spær, og 10 x 10 cm markeringerne bruges til at styre efter.
Prismæssigt er DAFA ExFoil selvfølgelig lidt dyrere end en almindelig PE-folie. Til gengæld går det stærkere med montagen, så samlet set kan løsningen sagtens konkurrere med en traditionel PE-dampspærrefolie. Desuden opnås en mere sikker og mere holdbar løsning, så en Blowerdoor test klares første gang. Prøvemontager ved RTS viser et gennemsnitligt resultat på 35% tættere end ved PE folier.
Den hurtige montagetid understreges af DAFAs gennemtænkte tilbehørsprogram, der bl.a. omfatter de unikke DAFA Hi-tack® dampspærretapes, de patenterede DAFA Hi-tack® rør- og kabelkraver og markedets bedste folieklæber.
Jens Eg, Director, Building Material hos DAFA uddyber: ”Sammen med dampspærren udgør tilbehørsprodukterne DAFA AirStop Systemet. Det sikrer vores kunder og samarbejdspartnere en attraktiv funktions- og produktgaranti på 30 år. Der er tale om en meget eftertragtet garantiordning, som både håndværkere, arkitekter og boligejere lægger stor vægt på. Baggrunden er, at alle produkterne i systemet er testet, dokumenteret og dermed garanteret”, forklarer Jens Eg.
DAFA ExFoil er langt nemmere at håndtere end PE-folier. Det uddyber Jens Eg: ”Hele systemet med tilbehørsprodukterne gør, at dampspærren kan udføres med maksimal tæthed. Den nye DAFA ExFoil er designet, så den sikrer en meget stærk vedhæftning med DAFAs tapes ved samlingerne. I praksis er DAFA ExFoil nem at håndtere og montere, og derved foregår dampspærretætningen sikkert, hurtigt og effektivt”.
Produkt: DAFA fugesystemer
Produkt: DAFA AirStop System®
Produkt: DAFA AirStop System®
Produkt: DAFA AirVent System®