DEKO og WALLMAKERS præsenterer nye grønne produkter på Building Green 2022

Annonce – Dato 27 okt 2022

Bæredygtig omstilling kræver inspiration og samarbejde. Kig forbi vores stand på årets Building Green og få en snak om nyskabende indretningsløsninger til bæredygtigt byggeri. Vi præsenterer grønne nyheder som en skillevæg med genbrugte termoruder og et vægsystem med 25 % mindre aluminium.

DEKO og WALLMAKERS - Nye grønne produkter

Bæredygtighed og klimamål er blevet essentielle parametre inden for byggeri, og med god grund. Ifølge tal fra Klimapartnerskabet for Byggeri og Anlæg tegner byggeriet sig for cirka 30 % af CO2-udledningen i Danmark, og sektoren står for cirka 35 % af al affaldsproduktion.

Building Green messen, der finder sted 2.-3. november i Forum, København, sætter fokus på byggebranchens ansvar og muligheder i lyset af disse udfordringer, men også indsatsområder som biodiversitet, vandforbrug, luftforurening, overforbrug og økonomisk ulighed.

VI VIL UDVIKLE FOR AT SKABE BÆREDYGTIGHED

DEKO og Wallmakers vil naturligvis gøre deres del, og helst lidt ekstra. Vi ønsker at tage ansvar og deltage i den nødvendige omstilling i branchen. Samtidig er vi også ydmyge over for udfordringen og erkender, at der ligger meget arbejde forude. Besøg vores stand nr. 17 på Building Green og oplev, hvad vi har gang i af nye bæredygtige produkter.

Vi vil også meget gerne fortælle om, hvordan vi som virksomhed arbejder på innovative indretningsløsninger, der giver mening. ”Bæredygtighed handler ikke kun om at udvikle grønne produkter; de skal også være rentable. Det nytter ikke at have klimavenligt produkt, hvis det er enormt dyrt. Bæredygtighed betyder netop, at tingene skal hænge sammen, også økonomisk, og det er, hvad vi konstant arbejder på,” forklarer Chief Technical Manager Anders Hem-Jensen.

Meningen med messen er bla. at blive inspireret til nye bæredygtige produkter, og vi indgår meget gerne i en dialog om innovative løsninger. Det var f.eks. tilfældet i 2018, da Henning Larsen Architects (HLA) besøgte Wallmakers’ stand, og snakken faldt på et kommende bæredygtigt projekt, KAB-huset på Enghavevej 81 i København. Dialogen førte til et tæt samarbejde mellem HLA og Wallmakers om at genbruge fyrretræ fra møbelindustrien og skabe unikke, bæredygtige væg- og dørløsninger. Resultatet kan nu beskues på Enghavevej, og du kan læse mere om projektet her.

Derfor: Kom forbi stand 17 på Building Green og bliv inspireret. Eller inspirér os.

DEKO og WALLMAKERS på Building Green

Her er en forsmag på, hvad vi præsenterer på Building Green.

SKILLEVÆG MED GENBRUGTE TERMORUDER

Genbrug er en af de mest effektive metoder til at mindske mængden af affald. DEKO har i samarbejde med a:gain udviklet en ny type skillevæg, hvor al glas kommer fra gamle termoruder. ”Da produktionen af ruderne ikke indgår, sparer vi en masse CO2. Derudover opnår vi også en besparelse ved at bruge sprosser fra affaldstræ,” fortæller Sustainability Project Manager Simon S.B. Jensen.

VÆGSYSTEM MED 25 % MINDRE ALUMINIUM

Ud over genbrug arbejder DEKO også konstant på et mere bæredygtigt materialeforbrug. Andelen af genbrugsaluminium i vores produkter stiger, og på Building Green præsenterer vi et nyt vægsystem med mindre aluminium. ”Produktet er en opgradering af vores kendte fuldglasvæg, men med et reduceret aluminiumsforbrug på cirka 25 %. Derudover har vi skiftet leverandørstrategi, således at vi prioriterer leverandører tæt på produktionen og dermed sparer på CO2-udledning ifm. transport,” siger Simon S.B. Jensen.

FORTSAT FOKUS PÅ TRÆ

Træ er det mest klimavenlige byggemateriale, da det nedsætter drivhusgasudledningen, medvirker til at fjerne kulstof fra atmosfæren, samt ikke mindst kan genbruges igen og igen. Træ var som sagt hovedelementet i Wallmakers løsninger til KAB-huset, og vi fortsætter med at udvikle bæredygtige produkter med træ som omdrejningspunkt.

DEKO og WALLMAKERS - Fortsat fokus på træ

Sæt kryds i kalenderen og besøg os på stand nr. 17. Se programmet for Building Green her og tilmeld dig gratis her.

Referenceprojekter fra DEKO p|s

Tidl. Skt. Josephs hospital

Tidl. Skt. Josephs hospital

Udv.renovering | Aarhus | 50 Mio.kr

Udv.renovering af kontorbygning i Aarhus med 10 lejligheder på 4 etager hvor ...

Psykiatrisygehuset, GAPS

Psykiatrisygehuset, GAPS

Nybygning | Slagelse | 1,1 Mia.kr.

Nybygning af hospital i Slagelse på 5 etager . Selve byggeriet er påbegyndt m...

Furesø Rådhus

Furesø Rådhus

Tilbygning | Furesø Kommune | 83 Mio.kr

Tilbygning af offentlig forvaltning i Furesø Kommune på 3 etager . Selve bygg...

Lundgrens

Lundgrens

Hellerup

Advokatpartnerselskabet Lundgrens er flyttet ind i et nyt domicil på Tuborg...