Annonce – Dato 15 sep 2022
I hjertet af Lyngbys videnskabelige åndehul mellem DTU og Novozymes ligger LIFE Campus, som skal inspirere børn og unge til at arbejde med naturvidenskab. Bygningen er inspireret af DNA-strenge, Fibonacci-strukturer og andre naturvidenskabelige og matematiske mønstre. Til den 5.400 m2 store bygning har DEKO leveret og monteret glasløsninger.
Så snart man træder ind i LIFE Campus, er det næsten umuligt ikke at blive begejstret for interiøret, som er inspireret af naturvidenskaben, der også udstråler toner af beton og natur. Men allerede inden man træder ind i bygningen, bliver man mødt af en wow-faktor udefra. Bygningens eksteriør er prydet med hele 96 egetræssøjler, som går i spænd med bygningens tema om natur og den rå beton.
Life Campus er delt op i to niveauer, hvor DEKO har leveret glasvægsløsninger til begge.
Lokalerne i nederste etage benyttes til bygningens formål: Nemlig at tilbyde undervisning med afsæt i naturvidenskab fra 0. klasse helt op til 2.G.
Glasvæggene i de forskellige laboratorier, som er opkaldt efter verdensberømte videnskabsfolk, er DEKOs FG fuldglasvægge. Det enkle lysindfald, designet og maksimale åbenhed gør DEKO FG fuldglasvæggen til en egnet kandidat til et læringsrum, hvor kreativitet og inspiration er i fokus, men hvor der også skal være plads til fordybelse og læring.
DEKO FG væggen er samtidig tilpasningsdygtig og kan folieres efter kundens behov. Glasvæggene ved laboratoriet er folieret i mønstre, som forestiller udstyr forbundet med videnskaben. De forskellige folieringsmønstre skal både stimulere eleverne og øge lysten til læring.
Væggen kan nemt sammenbygges med vores andre glas- og massivvægge samt flere forskellige lyddøre. I dette tilfælde er DEKO DG glasdøren tilsluttet glasvæggen.
Medierummet på første etage bruges til at producere podcasts i, og det kræver en kraftig lydreducering for at kunne tilfredsstille de høje lydkrav. For at imødekomme udfordringen udviklede DEKO en unik glasløsning bestående af to DEKO FG Silent lydglasvægge, som er monteret ved siden af hinanden for at opnå maksimal lydreduktion.
Og ligesom på stueetagen har man valgt at foliere glasvæggene på første etage med inspirerende mønstre.
Fremfor en massivvæg har man valgt at pryde gangene med folierede glasvægge, som leder til inspiration, stimulation og læringslyst og samtidig øger bygningens åbenhed, uden at det går på kompromis med læringen eller arbejde.
Produkt: DEKO FG Fire brandglasvæg
Produkt: Deko fg fuldglasvæg
Produkt: deko fg silent lydglasvæg
Produkt: Deko fg fuldglasvæg