Annonce – Dato 13 okt 2022
Nye TGA-godkendte facadesystemer fra Sto Danmark A/S.
Det er obligatorisk for alle byggematerialer at overholde alle krav i Bygningsreglementet, men hvordan leverandørerne vil dokumentere at produktet overholder disse krav, er op til den enkelte. Ved at skrive krav om TGA ind i udbudsbeskrivelsen sikrer du, at de specifikke produkter har de nødvendige egenskaber og overholder danske dokumentationskrav og dansk lovgivning.
TGA står for "Teknisk Godkendelse til Anvendelse" og er en frivillig mærkningsordning, der gør det nemt som projekterende og udførende at overskue et systems tekniske egenskaber – og få en sikker bygning. En TGA forholder sig til de krav, der findes i Bygningsreglementet og alment teknisk fælleseje og dokumenterer, at produktet må anvendes i overensstemmelse med disse. Ordningen er særligt fokuseret på nye og innovative løsninger De udgives af den uafhængige organisation ETA Danmark, et uvildigt organ under Dansk Standard.
TGA er skabt fordi der er mangler i den nuværende CE-ordning. CE-mærket er et europæisk mærke, der sikrer adgang til alle markeder i Europa. Mærket dokumenterer imidlertid ikke om produktet er tilpasset til danske forhold og dansk lovgivning.
Brancheforeningen for Eksterne Facade Isolerings Systemer (ETICS-DK) opfordrer til at der skrives krav om TGA-godkendelse ind i udbudsmaterialet. Hermed sikrer man at man på tværs af producenter får et facadesystem, der er ordentligt dokumenteret.
”Ordentlig dokumentation giver gevinst både økonomisk, miljø- og sikkerhedsmæssigt”, udtaler administrerende direktør hos ETICS-DK, Allan Nielsen.
Sto Danmark har netop udgivet TGA’er for vores mest populære isolerede og pudsede facadesystemer.
Yderligere information: www.sto.dk, tlf. 70 27 01 43.