Annonce – Dato 12 okt 2021
Renovering af den gamle fabrik og tilbygning med StoTherm facade.
Efter at den gamle maltfabrik i Ebeltoft, grundlagt i 1857, lukkede endeligt i 1998, stod den tom i en række år og forfaldt mere og mere. I 2013 lykkedes det en fond, oprettet til formålet, at købe bygningerne og skaffe midler til istandsættelsen, så den atter kunne åbne i 2020 som et lokalt center for kreativitet, kultur, erhverv, turisme og events.
De gamle fabriksbygninger er renoverede med fokus på den eksisterende arkitektur og bevaring, og det må siges, at transformationen fra nedslidt og udtjent fabrik til et levende, pulserende kulturhus er overordentlig vellykket. De spor af fortiden, som er nødvendige for at fastholde identiteten af et oprindeligt industrianlæg, er til stede, og at man endda har bevaret tydelige spor af slid, forfald og graffiti, fuldender den historiske fortælling.
Facaderne på en ny tilbygning er pudset op med StoTherm, med slutpuds StoSilco K1,5 16126 og Stolit K1,5 RAL 7021 på sokkel. Hovedbygningens kalkede mure og de nye pudsede facader smelter fint sammen, med fine overgange fra det ene materiale til det andet.
Sto systemer er fleksible og enkle at bruge i forbindelse med renoveringer, da de kan tilføjes uden brug af ekstra sokler – kun en bærekraftig struktur/facade er nødvendig.
Renoveringen af Maltfabrikken har vundet mange priser, bl.a. Årets Byggeri og Loop Design Award, og er desuden nomineret til Mies van der Rohe Award.
Bygherre: Fonden Den Ny Maltfabrik og Syddjurs Kommune
Færdiggjort: 2020
Arkitekt: PRAKSIS Arkitekter
Facadeentreprenør: Murerfirma Rasmus Jakobsen A/S
Produkter: StoTherm, StoSilco K1,5 16126. Stolit K1,5 RAL 7021 på sokkel
Fotograf: Michael Ellehammer
Få yderligere information om facadesystemer fra Sto Danmark her, tlf. 70 27 01 43.