Annonce – Dato 26 nov 2024
Køkkenleverandør sikrer kvaliteten fra tilbudsmateriale til byggepladsen
Svane Køkkenet København ApS har succes på det professionelle marked med en omfattende kvalitetssikring, der begynder allerede ved tilbudsgivningen og projekteringen og fortsætter videre på byggepladsen.
Køkkenleverandøren har de senere år opbygget en afdeling for køkkener til det professionelle marked, hvor kunderne er boligforeninger, typehusfirmaer, entreprenører og lokale håndværkere. Satsningen på kvalitetssikring er værdsat hos de professionelle kunder, og den har givet køkkenleverandøren et løft i omsætningen.
Svane Køkkenet København har i afdelingen for projektmarkedet ansat medarbejdere med lang brancheerfaring, som arbejder med at sikre, at der ikke slipper fejl igennem projekterne.
”Vi har dedikere medarbejdere ansat til at sikre kvaliteten i hele i forløbet. Kvalitetssikring er omdrejningspunktet for vores arbejde, og den giver os et godt samarbejde med vores professionelle kunder og sikrer samtidig, at vi ikke taber penge på et projekt”, forklarer erhvervschef Lars Nordlund, Svane Køkkenet København.
Køkkenleverandøren har udviklet sit eget system, som både gør det sværere at begå fejl og lettere at rette dem.
Sikringen af kvaliteten begynder i tilbudsgivningen, hvor Svane Køkkenet København spørger ind til beskrivelsen i udbudsmaterialet, så der ikke er fejl eller uklarheder i kommunikationen, og køkkenet kan blive, som arkitekten har tænkt det.
Svane Køkkenet København gennemgår projekter to gange for at være sikker på, at der ikke slipper fejl gennem, som ellers risikerer at blive gentaget i flere hundrede køkkener i projektet.
Den gennemførte kvalitetskontrol fortsætter videre på byggepladsen. ”Vi er til stede på pladsen både før og efter projektet. Hvis der skulle opstå problemer, så får vi det hurtigt løst”, forklarer erhvervschef Lars Nordlund.
Det første møde mellem byggelederen fra Svane Køkkene København og pladsens byggeledelse finder sted nogle uger, før de første køkkenelementer leveres. Svane Køkkenets byggeleder sikrer, at adgangsforholdene er i orden, så lastbilerne kan aflevere køkkenelementerne uden skader og ikke skal håndbæres.
Byggelederen sikrer også, at tidsplanen holder, og at vand, el og afløb sidder korrekt i boligerne, og at der er plads til elementerne.
Hvis et leveret køkkenelement er blevet beskadiget, sørger byggelederen for et nyt fra lageret i Glostrup.
Der kan ske skader, når andre håndværkere senere skal udføre arbejde i køkkenet, og byggelederen sørger i en god dialog på byggemøderne og med ophængte sedler for, at der er tydelige retningslinjer for det senere arbejde i køkkenet.
”Vi er opmærksomme på, hvad der foregår på pladsen, og for eksempel sørger vi for, at ventilationsfolkene ikke kommer og stiller værktøjskasser på bordpladen. Beboerne skal kunne flytte ind i en bolig med et nyt køkken uden skrammer og ridser", siger erhvervschefen fra Svane Køkkenet København.
Svane Køkkenet København har 110 medarbejdere og driver på Sjælland ni butikker.
Kontakt erhvervschef Lars Nordlund, Svane Køkkenet København på lnl@svane.com eller 25250118.