Annonce – Dato 23 Apr 2024
Svane Køkkenet Sjælland oplever stor interesse for nyt INFINITY køkken.
Professionelle aktører i byggebranchen vil have køkkener, som er ansvarligt produceret og kan indgå i DGNB certificeret og Svanemærket byggeri.
Projekt- og erhvervsmarkedet har i 2024 taget godt imod Svane Køkkenets nye INFINITY køkken-serie. Svane Køkkenet Sjælland har i sin afdeling for professionelle kunder meget store forventninger til kædens nye serie, som har fået navnet INFINITY, fordi den er produceret med spånplader, der kan genanvendes i uendelighed, og brugen af nye ressourcer i produktionen er begrænset til et minimum.
”Arkitekter, pensionsselskaber og andre bygherrer er begejstrede for designet, og vi tror på, at det bliver stort i løbet af de kommende år – ikke mindst fordi INFINITY serien har dokumentation for sine miljømæssige egenskaber, uden at den blevet dyrere end vores øvrige låger", siger erhvervschef Lars Nordlund, Svane Køkkenet Sjælland.
Spånpladerne i INFINITY køkkenet indeholder mere end 90 procent genanvendt materiale fra danske genbrugsstationer og ca. 10 procent materiale er fra bæredygtigt dansk skovtræ. Træet i produktionen er fra FSC-certificeret skovdrift.
Svane Køkkenet har i INFINITY serien valgt at lade strukturen i spånpladerne være synlig, så lågerne har et naturligt spraglet udseende.
Serien fås i tre vandbejdsede farver - den grønne Leaf, den grålige Sky og den brunlige Sands med en mat delikat overflade. Den transparente UV-lak er Svane Køkkenet mest miljøvenlige lakmetode.
Huse-Byg Aps var én af de første af de professionelle kunder hos Svane Køkkenet Sjælland, som fik øjnene op for den ny serie og valgte løsningen til køkken og bad i et klimavenligt byggeri af otte rækkehuse og seks dobbelthuse i Kirke Hyllinge.
Medejer i Huse-Byg, Rie Skovgaard, oplevede Svane Køkkenet Sjælland som en imødekommende og professionel leverandør. På forhånd havde Huse-Byg ønsker til funktionalitet, design, et miljørigtigt materialevalg, tidsplan og en økonomisk ramme.
”Vi fandt meget hurtigt frem til, at det overordnede design skulle være i den nye miljøvenlige INFINITY linje. Her går alle ønskerne op i en højere enhed, og der er små ekstra finish som softluk, skjult emhætte, skuffe-i-skuffe, der gør fronten enkel. Både vi og lejerne synes, at det er virkelig gennemført”, siger Rie Skovgaard.
”Det gav tryghed, at der blev lyttet til vores ønsker, og vi er glade for, at ønskerne kunne forvandles til konkrete løsninger og ikke mindst en professionel håndtering på pladsen af materialer og montering”, siger medejeren i Huse-Byg.
Svane Køkkenet Sjælland er en del af Svane Køkkenets 29 butikker.
Kontakt erhvervschef Lars Nordlund, Svane Køkkenet Sjælland, på lnl@svane.com eller 25250118.