Annonce – Dato 18 nov 2021
De første to tårne i Herning Sky bærer allerede 1.500 m2 loftpaneler fra I-Wood Denmark®. To ekstra tårne er på vej – og denne gang er det også med akustiklofter i træ.
I maj 2019 flyttede de første beboer ind i et ambitiøst boligprojekt i Herning. Herning Sky rejser sig over byen med to tårne i 15 etager. Fra start til slut er Herning Sky skabt med fokus på design, kvalitet og funktionalitet. Opgaven med akustikloft i de eksklusive lejligheder er klart defineret fra Bo Godt Midtjylland, som står bag projektet med Herning Sky:
- Vi tænker altid akustik ind i vores byggerier, og at det lever op til brandkravene for byggeriet. Samtidig skal det være håndterbart, når vi bygger i højden. Og det løser I-Wood Denmark®, fortæller Benny Christensen, direktør for Bo Godt Midtjylland, om opgaven og kravene til kvalitet.
Akustiklofterne i Herning Sky har flere formål. Udover at være et smukt, æstetisk element i indretningen af lejlighederne løser lofterne også opgaven med at forbedre akustikken i et ellers stærkt udfordret betonbyggeri:
- Vi er stolte af at have leveret 1.500 m2 loftpaneler og have været en del af et rigtig spændende projekt med eksklusive lejligheder. I første tårn leverede vi omkring 40 % af loftløsningen. I det andet tårn havde køberne mulighed for at se og opleve effekten fra første tårn. Det resulterede i, at hele 80% valgte vores loftpaneler, fortæller Casper Krogh Olesen, direktør i I-Wood Denmark®.
Hos I-Wood Denmark® er hele byggeprocessen i fokus. Det vil sige, at produktet skal være attraktivt for både forbrugeren, håndværkeren, akustikeren og arkitekten. Det betyder blandt andet stort fokus på nem montering – en fordel der også fremhæves af Benny Christensen fra Bo Godt Midtjylland:
- Produktet lever op til vores forventninger og krav. Forløbet med at sætte loftet op er også gået rigtig godt. Det er nemt at håndtere og generelt en nem proces.
Lofterne i de eksklusive lejligheder er Pro+ med de unikke fingersamlinger fra I-Wood Denmark®:
- Vi har taget stilling – og derfor kan bygherre og arkitekt trygt vælge at invitere naturen ind med loftpaneler fra I-Wood Denmark®. Brandsikkerhed er et afgørende område i byggeri, og det er derfor vigtigt for os, at kunne dokumentere godkendt brug af vores paneler, uddyber Casper Krogh Olesen fra I-Wood Denmark®.
Efter succesen med de to første tårne i Herning Sky er der nu yderligere to tårne på vej. Her er akustiklofterne fra I-Wood Denmark® igen med som tilvalgsmulighed i lejligheder:
- Vi har valgt at tilbyde akustiklofter fra I-Wood Denmark® igen af flere grunde. Der var god respons på det fra de første tårne. Samtidig har vi fået helt konkrete henvendelser med ønske om at få lofter fra I-Wood Denmark®, forklarer Benny Christensen, som selv bor i en af lejlighederne med akustiklofter fra I-Wood Denmark®.