Annonce – Dato 12 Dec 2024
I et udstillingshus fra K2 Huset står produktnyhederne UniPanel® og DivideWall fra I-Wood Denmark® som et lysende eksempel på varm, naturlig æstetik og høj kvalitet. Elementer som Byggerådgiver Casper Husted oplever stor efterspørgsel på.
På Bøgebakken i Herning står et udstillingshus fra K2 Huset af modellen K2 Individual Funkis på 167 m2 – en bolig, der løfter standarden for, hvad et udstillingshus kan byde på. UniPanel® og DivideWall er ikke blot nye elementer, men nu også centralt placeret i husets leverum:
”Til at starte med tænkte jeg bare ’wauw’. Det giver kant til indretningen. Det er klart en varme, der er efterspurgt i nybyggeri,” fortæller Casper Husted, byggerådgiver ved K2 Huset, indledningsvis og uddyber:
”Særligt UniPanel® drager paralleller til minder fra vores forældre og bedsteforældres hjem, men på en ny måde. Det giver en varm fornemmelse af genkendelighed. Rumdeleren DivideWall er også helt unik. Den kan adskille men også forene. Luften mellem lamellerne – at den er transparent – giver en fysisk opdeling men lader sig stadig se rummene blive bundet sammen.”
Se mere fra projektet med K2 Huset
Huset på Bøgebakken er en del af et kvarter med udstillingshuse, hvor der holdes åbent hus hver søndag. Allerede fra første arrangement taler de besøgendes reaktioner for sig selv. UniPanel® og DivideWall overrasker og begejstrer:
”Mange var også lige henne for at røre og mærke materialerne. Det er den helt rigtige måde at blive bekræftet i sine materialevalg. Og her er I-Wood Denmark® kendetegnet ved høj kvalitet. Det føles gedigent. Det føles lækkert.” - Casper Husted, K2 Huset
Se flere reaktioner fra besøgende
UniPanel® er et plant træpanel med fer og not samling – og DivideWall, en lamelvæg der både skaber rum og elegance. Med en kompromisløs tilgang til æstetik og kvalitet er begge nyheder udviklet og produceret i Danmark for at invitere naturen ind.
For K2 Huset er materialevalg fundamentet for at skabe byggeri, og som byggerådgiver skal Casper Husted hjælpe kunderne med at balancere mellem tidens trends og universel kvalitet:
”Jeg har set mange huse, og det er tydeligt, at den røde tråd kan gøre forskellen på oplevelsen. Her er I-Wood Denmark® bare kendetegnet ved lækker kvalitet. Det er den store forskel fra andre på markedet.”
K2 Huset bygger både klassiske typehuse med færdige løsninger samt arkitekttegnede, individuelle projekter, hvori der er rig mulighed for at lade UniPanel® og DivideWall invitere naturen ind:
”Jeg kan se UniPanel® og DivideWall i begge ender af spektret. Særligt UniPanel® kommer som en naturlig forlængelse af I-Wood Denmark®s produktsortiment. Måske med en endnu bredere appel end deres akustikpaneler. Jeg forestiller mig, at det vil blive brugt i stedet for at male en væg,” lyder det fra Casper Husted, der afslutningsvis tilføjer:
”Vi har også rigtig mange, som efterspørger de store åbne rum. Her giver lamelvæggen meget til indretningen. Til at skabe de rum, som vi skal indrette os i.”
Danskproducerede akustikpaneler og andre akustikløsninger af højeste kvalitet