Annonce – Dato 15 nov 2019
Gennemtænkte, holdbare løsninger og grundig rådgivning lå til grund for valget af Isola som leverandør til Vandværket i Beder.
Cubo arkitekter står bag det nye vandværk i Beder, det arkitektoniske udtryk er enkelt og minimalistisk, hvor de to sammenhængende bygninger med det store teglbeklædte tag giver associationer til vikingetidens langhuse. De åbne gavle med store vinduespartier afslører dog bygningens reelle funktion – det moderne vandværk der hver dag renser og leverer vand.
Den imponerende tagkonstruktion bygges i træ, og her valgte Aalsrode tømrerfirma at bruge Isola Isokraft. Isokraft er et ekstra kraftigt og robust diffusionstæt undertag, som giver taget fuld beskyttelse, selv uden færdig tagdækning.
”Undertaget tåler at stå utildækket i længere perioder og giver langt større fleksibilitet end traditionelle undertagsløsninger. Isokraft sikrer et mekanisk stærkt og stabilt undertag med særdeles god elasticitet og smidighed. Dette skaber sikkerhed for, at taget holder tæt selv ved stor belastning fra vind og vejr. Derudover er monteringen utrolig enkel og Isola Isokraft kræver kun et minimum af udstyr”. Forklarer Roald Sølager, der er teknisk produktchef hos Isola Danmark.
Alle Isolas produkter er skabt ud fra mottoet ”byg bedre, enklere”, det betyder at tagbelægning, undertage, dampspærre-tape og Radon-membraner er nemme og logiske at arbejde med. Isolas kendskab til tag omfatter ikke kun undertag, deres ekspertise er i den grad også gældende på tagbelægning. Isola Mestertekk er et moderne et-lags tagbelægning, hvor man får en meget stærk og holdbar tagbelægning, som er yderst egnet til det hårde nordiske klima.
”Vi fører både 2-lags og 1-lags tagdækning og kan anbefale begge dele. Ved en 1-lagsløsning kan man udføre hele opgaven på én gang. Det vil sige, at man kan klare jobbet på den halve tid og kun bruge halvt så meget i materialer – uden at miste noget i kvalitet eller holdbarhed. Så uanset om vi taler 1-lags- eller 2-lagsløsning, så er Isola Mestertekk en både økonomisk fornuftig og effektiv tagbelægning til de professionelle for at kunne opnå et tørt og sikkert hus”, siger Michael Lindberg, markedschef hos Isola.
Valget af Isola Isokraft til undertag blev ikke kun besluttet pga. de solide produkter og holdbare løsninger. For Aalsrode Tømrerfirma blev kriteriet om grundig rådgivning og godt samarbejde vægtet højt.
– Vi gider ikke de sælgere, der smutter så snart ordren er ekspederet. Produktkvaliteten er altid vigtig, men uden medarbejdere til at hjælpe en på vej, ja så duer det bare ikke. Forklarer Per Kinly, byggeleder hos Aalsrode tømrerfirma og fortæller videre:
”Isola vejledte os godt inden projektet, og mens vi har været i gang, har vejledningen også været rigtigt fin. Vi skal jo stå inde for alt det, vi laver på det her projekt, og derfor er det rigtigt rart, at vores leverandører er med til at lede projektet i en god retning. Bare en lille ting som at svartiden fra Isolas side var meget kort, er jo noget der hjælper os, når vi arbejder under stramme tidsplaner”.
Rådgivning og løbende samarbejde er også en del af Isolas kerneegenskaber, og helhedstænkning er en del af processen for at opnå det bedste slutresultat. Alle monteringer i byggeriet fra gulv til loft gennemtænkes og reflekteres, på denne måde mindsker man unødigt besvær og letter alle led i byggeriet. Denne helhedstankegang og Isolas synlighed og vilje til at guide og hjælpe under projektet er med til at tidsoptimere og giver værdi for alle parter, i sidste ende også bygherrer.