Annonce – Dato 3 maj 2023
Energieffektive, støjdæmpende og cirkulære – på Building Green i Aarhus kan du blive klogere på Expandias skolemoduler!
Expandia vil igen være på plads, når Building Green slår dørene op i Aarhus Congress Center den 3.-4. maj. I otte år har virksomheden, som er en af Nordens førende moduludlejere, arbejdet systematisk med at mindske miljøpåvirkningen i hele værdikæden – blandt andet ved konstant at nytænke måden, som modulerne bliver udviklet, produceret, monteret og renoveret på.
– Vi bliver hele tiden klogere og finder nye, smartere og grønnere måder at gøre tingene på. Vi er for eksempel begyndt at sende restmaterialer fra vores gulvmåtter retur til producenten, så det kan bruges til nye materialer, og så har vi reduceret den samlede mængde affald per modul med næsten 27 kilo på bare ét år, siger Torben Færch, adm. direktør i Expandia Moduler A/S.
God isolering i vægge, lofter og gulve, LED-armaturer, innovative ventilationsanlæg og luft til luft-opvarmning. I skolemodulerne fra Expandia er der tænkt høj energieffektivitet ned til mindste detalje, så komfort, miljø og økonomi altid går hånd i hånd.
– Det kan godt være, at modulerne er midlertidige, men de skal være lige så rare, grønne og effektive som permanente lokaler. Og vil man sigte endnu højere i forhold til miljø og energi, kan man også få installeret solpaneler på taget, fortæller Torben Færch.
LÆS OGSÅ: HISTORISK SKOLE GENHUSES I NÆSTEN 1.500 M2 MODULER
Et skolemodul fra Expandia er lavet af 8,4 m3 træ, som er let at genanvende og kan lagre cirka 17 tons CO2. Og så er modulerne udstyret med en række støjdæmpende materialer, som giver de bedste rammer for både elever og lærere.
– At kunne koncentrere sig er nøglen til god undervisning og indlæring. Ved at gennemtænke konstruktion og materialer har vi skabt et skolemodul, der understøtter en dynamisk skoledag. Med både akustiklofter, vibrationsdæmpende gulve og specialudviklede gangmåtter, som mindsker trinstøj, forklarer Torben Færch.
LÆS MERE: SKOLEMODULER FRA EXPANDIA – HURTIGT, ENKELT OG ØKONOMISK!
Expandias moduler er også et eksempel på, at en cirkulær løsning godt kan være firkantet. Modulerne bruges igen og igen og har en levetid på op til 30 år, når de løbende vedligeholdes, renoveres og energioptimeres.
– Ud fra både et økonomisk og miljømæssigt perspektiv giver det god mening at renovere ældre moduler og opgradere dem til nutidens standarder i stedet for at bygge nye. For så kan modulerne cirkulere i rigtig mange år. Vi udgiver hvert år en miljørapport, hvor du kan læse meget mere om vores værdikæde, miljøstyring og nyeste grønne tiltag, siger Torben Færch.