Annonce – Dato 11 okt 2022
På Building Green i København kan du møde Expandia og høre om S3000 – ét af de mest energieffektive skolemoduler på markedet!
Expandia vil igen i år være på plads, når Building Green København slår dørene op den 2.-3. november. Virksomheden er en af Nordens førende moduludlejere og arbejder systematisk med at mindske miljøpåvirkningen. Det handler blandt andet om at nytænke måden, som modulerne bliver udviklet, produceret, vedligeholdt og renoveret på, forklarer Torben Færch, adm. direktør i Expandia Moduler A/S:
– I syv år har vi arbejdet benhårdt på at skubbe den grønne indsats ud i hele vores værdikæde, og vi er nået rigtig langt. Men vi når aldrig i mål med den grønne omstilling. For vi bliver hele tiden klogere på, hvor vi kan gøre tingene bedre, smartere og mere bæredygtigt. Det er vores nyeste skolemodul et godt eksempel på.
Bedre isolering i vægge, lofter og gulve. Smartere vinduer og døre. LED-armaturer. Og et nyudviklet ventilationsanlæg med større kapacitet. I S3000-modulet fra Expandia er der tænkt høj energieffektivitet ned til mindste detalje.
– Med S3000 er vi gået all-in og har udviklet markedets måske mest energieffektive skolemodul. Det er ikke kun en gevinst for miljøet, men det er også noget, som vores kunder virkelig kan mærke på økonomien. Især i øjeblikket med energiprisernes himmelflugt, fortæller Torben Færch og fortsætter:
– Og vil man sætte barren endnu højere i forhold til miljø og energi, kan man endda få installeret solpaneler på taget.
LÆS OGSÅ: 7 GODE GRUNDE TIL AT LEJE EXPANDIA-SKOLEMODULER
S3000 er bygget i træ, som ikke kun er let at genanvende, men også lagrer CO2 og minimerer miljøbelastningen sammenlignet med produktionen af andre byggematerialer. Og skolemodulet er designet med en række støjdæmpende tiltag, som giver de bedste rammer for både elever og lærere.
– At kunne koncentrere sig er nøglen til god undervisning og indlæring. Ved at gennemtænke vores design og materialer har vi skabt et modul med høj lydreduktion. Modulet har blandt andet lydabsorberende loftsplader, vibrationsdæmpende gulve og specialudviklede gangmåtter, som mindsker trinstøj, forklarer Torben Færch.
LÆS OGSÅ: BYENS STEINERSKOLE SLAP KREATIVITETEN LØS
Expandias moduler er også et eksempel på, at en cirkulær løsning godt kan være firkantet. Modulerne bruges igen og igen og har en levetid på op til 30 år, hvis de løbende vedligeholdes, renoveres og energioptimeres.
– I langt de fleste tilfælde er det både den bedste, billigste og mest bæredygtige løsning at renovere ældre moduler og opgradere dem til nutidens standarder, så de kan cirkulere mange år endnu. Vi udgiver hvert år en miljørapport, hvor du kan læse meget mere om vores værdikæde, miljøstyring og nyeste grønne tiltag, fortæller Torben Færch.