Annonce – Dato 27 sep 2024
Strømpriserne svinger, som vinden blæser. Det kan man undgå med store batterier, der typisk betaler sig selv hjem hurtigt.
Hvordan kan din virksomhed arbejde videre, hvis elnettet lukker ned? I juni fik danskerne at vide, at de skal forberede sig på at leve op til tre dage uden strøm. Det er på høje tid, at danske virksomheder også sørger for, at deres forbrug kan dækkes, hvis strømmen går, mener DKTV.
“Hvis jeg var virksomhedsejer, ville jeg lige nu styrke min egen infrastruktur. Vi måles alle på bæredygtighed, og teknologien er der til, at man kan få nogle store gevinster på kort tid,” siger Jasper Bandsholm Jannerup, markedschef for El & Grønne løsninger i DKTV A/S.
DKTV er i dialog med flere entreprenører, som er udfordrede af manglende strøm på byggepladserne. Dieselgeneratorer er en fast del af de værktøjer, man bruger til at sikre lys og strøm, så arbejdet kan komme i gang. Her vil store batterier være et godt alternativ.
“Det er simpelt at gå til og et godt alternativ til dieselgeneratorer. Du oplever hverken støj eller os fra batterierne, og det er en modulerbar løsning, som kan flyttes rundt med dit behov,” siger Jasper Bandsholm Jannerup.
Vind, vand og sol leverer over 59 % af strømmen i det danske elnet ifølge Energinet. De naturlige kilder er vedvarende, men også ustabile i modsætning til olie, gas og kul. Derfor bruger danske netselskaber milliarder på at skabe balance i elnettet. Nogle virksomheder indgår såkaldte lastbalanceringsaftaler, hvor de hjælper netselskaberne med den indsats.
For eksempel har danske produktionsselskaber aftaler om at holde gang i deres fabrikker ud over normal arbejdstid, når der er for meget strøm til danskernes behov. Så kan netselskaberne komme af med den overskydende strøm uden at overbelaste nettet. For virksomhederne kan det være meget lukrativt, fordi man både får penge for at have kapaciteten til rådighed og for at aftage strømmen.
“Vejret bliver voldsommere, og spidsbelastningen på elnettet bliver ved med at stige. Det tager omtrent 10 år at bygge nye kraftværker, så lige nu er der ikke bedre løsninger end store batterier. Derfor er investorer med sans for den gode forretning også ved at se på det her,” siger Jasper Bandsholm Jannerup.
Hvis man for eksempel køber en 20-fods container med et batteri på 1 MW, kan man med de nuværende lastbalanceringsaftaler hente investeringen hjem på et enkelt år. Allerede nu kan DKTV sammen med sine samarbejdspartnere levere batteriløsninger i den skala. Og den økonomiske fordel er langt fra den eneste.
Det er ikke nogen nyhed, at byggeriets CO2-udledning skal ned. Lovgivningen stiller krav til afrapporteringen, men selve omstillingen drives i høj grad af økonomi. Mens danske virksomheder venter på en stabil elproduktion, er det derfor oplagt for dem at gøre sig mindre afhængige af elnettet med dets svingende priser.
Derfor kan solceller, vindturbiner og batterier skære i driftsomkostningerne for den enkelte virksomhed. Det er samtidigt et vigtigt bidrag til den grønne omstilling i Danmark, når virksomhederne sikrer sig en “powerbank” til de mange nye eldrevne biler og maskiner, så den grønne omstilling ikke belaster elnettet unødigt.
“Vi behøver slet ikke at grave og føre kabler frem så meget, som vi gør. Når vi producerer strømmen så tæt på forbruget som muligt, skåner vi elnettet og miljøet. Det sikrer også vores leverancer,” siger Jasper Bandsholm Jannerup.
DKTV er en af Danmarks førende udbydere af tekniske og energieffektive løsninger til erhverv, nybyg, boligforeninger og offentlige institutioner. Virksomheden er landsdækkende med lokale erfarne teknikere. DKTV er ejet af TDC og sammen forfølger de ambitiøst målet om at blive net-zero 2028.
Læs mere om energieffektive løsninger
Yderligere information: Martin Nielsen Nørskov, Kommerciel Direktør, e-mail: marno@dktv.dk, tlf.: 40275835.