Selve bygningen er visualiseret af Honeywell, som har stået for CTS-systemet, der styrer al automatik og rumstyring. For 2ctrl’s vedkommende har denne opgave været teknisk tung. Blandt andet fordi beliggenheden er på en kunstig halvø og lysindfaldet kræver mange ressourcer at håndtere. Vores KNX-baserede løsning til Ferring indeholder regulering og styring af alt fra lys, varme og ventilation til solafskærmning og CO2-målinger. Med hjælp fra en fleksibel KNX-løsning, som rummer et stort udvalg af designs, har vi derfor stået for samtlige produkter til rummene. Vi har igennem projektet trukket på vores egne producenter, som har været med til at skabe et funktionelt og bæredygtigt resultat. Projektet er et godt eksempel på en case, hvor der er tale om helt specifikke og skræddersyede KNX-løsninger med certificerede produkter.