Annonce – Dato 3 jun 2021
Det handler om helhed fremfor detaljer, og om rette materiale til rette tid. Filmhusene er et svanemærket boligbyggeri. Her er der taget hensyn til hele processen fra produktion til bortskaffelsen. Derfor er der blandt andet anvendt træelementer som tag- og facadeelementer, samt genanvendelige teglspån som yderfacader.
Træelementerne anvendt til tag- og facadeelementer har vi hos Taasinge Elementer fornøjelsen af at levere.
Søren Askehave fra JUUL | FROST Arkitekter er arkitekten bag Filmhusene. Hans fokus lå på at tænke helhed og bæredygtighed omkring hele projektet.
“Det man normalt vil lave som bærende bagmur i beton, har vi erstattet med trækassetter. Tagelementerne er trækassetter, hvor man normalt ville lægge betonhuldæk. Beklædningsteglen er en teglskal – det vil sige, at der går væsentlig mindre materiale til, end der gør ved en almindelig mursten”
Søren Askehave, Arkitekt og partner hos JUUL | FROST Arkitekter
Bæredygtigheden i byggeriet er manifesteret igennem brugen af træelementer som bagmur og tagelementer, i stedet for de traditionelle betonelementer. Man har tilmed anvendt genanvendelige tegl på facaderne, der mindsker materialeforbruget markant, i forhold til traditionelle mursten. Alle disse tiltag, har været medvirkende til, at Filmhusene har opnået en svanemærkning.
Søren Askehave tænkte helheder ved at skabe en rød tråd og samhørighed igennem bebyggelsens praktiske, moderne og æstetiske udtrykt, samt områdets historie, bebyggelsens beboere og landskabet.
Det vigtigste i den kontekst, har været at skabe grundlag for menneskelig trivsel. Det kommer blandt andet til udtryk igennem de små gårdmiljøer, der danner grundlag for spontane sociale sammenkomster mellem naboerne, dog med afsides kroge til privatliv og plads til naturen.
“Det, der er vigtigt for mig som arkitekt, det er at tage udgangspunkt i menneskets trivsel. Det at vi har det godt – sundhed, mentalt og fysisk. Men også at vi tænker helheder, fremfor detaljer. Og så selvfølgelig bæredygtigt. Ikke bare på materialets beskaffenhed, men på det store plan”.
Søren Askehave, Arkitekt og partner hos JUUL | FROST Arkitekter
Det handler ikke om, hvilke materialer, der anvendes, men hvordan vi anvender de materialer, vi gør. Den helhedstænkning, er med til at sikre en mere bæredygtig fremtid i byggeriet. Ikke mindst, så skaber det også et sundere hjem for mennesket.
Hos Taasinge Elementer, mener vi, Filmhusene er opskriften på fremtidens boligbyggeri, fordi det er Smart Thinking, Smart Building!
Video m. Søren Askehave om Filmhusene