Annonce – Dato 13 sep 2024
Produktionen af konventionelle lysstofrør blev forbudt i 2023. I Danmark og resten af EU kan man nu kun købe dem, hvis grossisternes lagre ikke er helt tømt. Det giver flere fordele, at endnu mere belysning nu skifter til LED.
”Der sidder lysstofrør rigtig mange steder i gamle erhvervsbygninger. Der anslås i hele Europa stadig at sidde 500 millioner lysstofrør rundt omkring, og selv om vi i Danmark er langt fremme med at skifte til LED-lysrør i forhold til resten af Europa, så findes de stadig i eksempelvis lagerbygninger og produktionshaller”, siger Christian Rasch, Key Account Manager Professional Trade Denmark hos Signify.
De konventionelle T5 og T8 fluorescerende lysstofrør blev ulovlige med implementeringen af anden fase af EU's RoHS-forbud. Direktivet begrænser brugen af farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr og sender flere lyskilder ud af markedet.
Virksomheder er derfor tvunget til at finde andre løsninger end de gammeldags lysstofrør, og her er LED-lysrør den oplagte afløser med flere fordele. Du kan få vejledning om lyskilderne, der er berørt af lovgivningen, og hvornår de udfases hos verdens største leverandør af belysning, Signify, tidligere Philips Lighting.
Overgangen til moderne lyskilder er forholdsvist enkel. Signify har en bred portefølje af fremtidssikrede Philips LED-lyskilder og LED-armaturer, som er lette at installere. Philips’ LED-lysrør er pålidelige og har industriens laveste fejlprocent, og de kan købes med en levetid på op til 100.000 timer.
LED fik sit gennembrud som lyskilde for godt 10 år siden, og udviklingen af LED som lyskilde er gået hurtigt. Virksomheder med lysstofrør hængende i loftet vil opleve store fordele ved overgang til LED.
”LED kostede nogle penge i begyndelsen, men er siden blevet både langt billigere og bedre. De er blevet dobbelt så effektive i forhold til for seks-syv år siden ”, fortæller Christian Rasch.
Hvor LED-lysrør for blot seks-syv år siden tilbød en effektivitet på 100 lm/W, så kan de i dag købes med en effektivitet på op til 210 lm/W.
Christian Rasch er ofte på besøg hos virksomheder for at gennemgå bygningerne og beregne forslag til udskiftning af belysning. Den typiske tilbagebetalingstid for et skifte fra det gammeldags lysstofrør til LED-lysrør er i dag mellem tre og fem år.
”Som besparelse er det en lavthængende frugt”, konkluderer Christian Rasch.
Der er overordnet tre forskellige løsninger for overgangen til LED. Det gamle armatur kan i nogle tilfælde blive hængende, så lysstofrøret blot tages ud og erstattes af et LED-lysrør. Det giver umiddelbart en halvering af elregningen.
Den næste løsning er at skifte til et LED-armatur. Det giver lidt mere lys, da armaturet er bygget op omkring LED dioder.
Den største besparelse får man med den tredje og mest omfattende løsning. Her skifter man til LED-armaturer med intelligent lysstyring, som tilpasser lyset efter behov. Med Signifys’ styringssystem Interact Pro kan besparelsen på elregningen blive op til 75 procent i forhold til de forældede lysstofrør.
Interact Ready-armaturer kan også fås med funktionen Tunable White. Denne funktion efterligner mønstrene i det naturlige lys i løbet af dagen ved at ændre intensitet og farvetemperatur, så brugerne i bygningen ser godt og føler sig veloplagte.
Den intelligente lysstyring og de effektive LED-lysrør bidrager også med point i certificeringen af bygninger til DGNB sølv, guld eller platin.
Signify er verdens førende inden for belysning til professionelle, forbrugere og IoT-belysning og sælger produkter og løsninger under brands som Philips, Interact, Philips Hue, Color Kinetics og WiZ.
Yderligere information: Christian Rasch, e-mail: christian.rasch@signify.com, tlf.: 28100154.