Annonce – Dato 15 jun 2021
Midt i det centrale Odense er det nye H. C. Andersens Eventyrhus så småt ved at tage form. Et moderne design i bløde former, fra den japanske arkitekt Kengo Kuma, favner museet og en eventyrlig have inspireret af universet i H. C. Andersens eventyr. Haven slynger sig over byggeriets tag og ned i en parklignende installation ovenpå en parkeringskælder. Haven er bygget op som en taghave, da det hele foregår ovenpå dæk. Derfor har det været en prioritet at arbejde med en jordtype, der kan håndtere og udnytte nedbør, og som giver gode vækstbetingelser for bevoksningen.
Til taghaven på Eventyrhuset er der anvendt SIM jordsubstrat fra BG Byggros. SIM er et intensivt jordsubstrat, der anvendes til grønne tage og haveinstallationer på terrændæk. Jordsubstratet består af knust genbrugstegl, knækket Leca, sand og kompostmateriale. Andelen af tegl er med til at gøre jordsubstratet så effektivt til at håndtere nedbør, da den indre struktur i tegl er meget porøs og derfor kan opstuve en hel del vand og luft. Derudover har både tegl og Leca gode hydrauliske evner, der aktivt modvirker hængende vandspejl.
Et godt vækstlag er alfa og omega, når det handler om at skabe en frodig bevoksning, som den, der er valgt til H. C. Andersens Eventyrhus. Andelen af kompostmaterialer i jordsubstratets sammensætning tilfører rigelige mængder næring til at vedligeholde selv træer og buske. Derudover sørger den knuste tegl for at tilbageholde rigelige mængder vand og luft til planternes rødder. Faktisk kan jordsubstratet tilbageholde op til 80 % af den årlige nedbør. Sammensætningen af de forskellige typer materialer medfører desuden, at jordsubstratet er særdeles formstabilt og derfor bevarer strukturen selv
efter mange år.
Den anvendte tegl stammer fra nedrivning af gamle bygninger. Ligesom vi nu kan genanvende de gamle teglmaterialer til en lang række formål, kan de også anvendes til at lave SIM/SEM jordsubstrater til grønne tage. Genanvendelse af gamle byggematerialer til nye formål sparer naturen for en del belastning. Når der anvendes knust tegl til jordsubstrater, bliver der ikke gravet efter nye råstoffer, ligesom det også letter presset på deponier. Derudover medvirker den knuste tegl til at skabe et let jordsubstrat, der er formstabilt og kan håndtere og anvende regnvandet. Alt det, man gerne vil have i din taghave.
Yderligere information: www.byggros.com, tlf. 5948 9000.
Grønne tage fra Byggros er komplette tagsystemer - fra ekstensive til intensive
Produkt: Grønne tage og taghaver
Produkt: Grønne tage og taghaver
Produkt: Grønne tage og taghaver
Produkt: Grønne tage og taghaver