Steno Diabetes Center Copenhagen ligger ved Herlev Hospital og er specialiseret i behandling, forskning og forebyggelse af diabetes samt i uddannelsen af sundhedspersonale inden for diabetes. Det nye diabetes center forventer at behandle 13.000 diabetes patienter om året.
Det smukke nye diabeteshospital er tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Mikkelsen Arkitekter. Arkitekturen understøtter visionen for Steno Diabetes Center Copenhagen som Nordeuropas største og mest moderne diabetescenter, der tilbyder patientbehandling og forskning i verdensklasse.
Det har været vigtigt at arkitekturen skal være sundhedsfremmende, så derfor føles det som at træde ind et stort og anderledes landskab når man besøger Steno. Bygningen og det smukke arkitekttegnede landskab udenfor er tæt vævet sammen og skaber en stimulerende helhed, der skaber samhørighed og helhed, der samtidig indbyder til bevægelse. Fællesområdet er indrettet for patienter, pårørende og personale. Områdets aktiviteter organiseres omkring mindre lokale torve, der hver danner rammen om centrets centrale temaer: kost, motion, og ny viden.
Steno diabetes center er bygget med årstidernes foranderlighed i tankerne med de store vinduesflader der skaber god og smuk kontakt til det varierende og skiftende landskab udenfor som året skrider frem. Om vinteren vil sneen skabe kontrast til bygningens varme indre. Og om sommeren vil beplantningens skiftende farvespil give bygningen et oplevelsesrigt og forskelligartet indre.
Huset tilstræber at hospitalsfornemmelsen videst muligt er fraværende, og at naturlige materialer dominerer – trægulve, trælofter og grønne gårde, som næsten søger ind i bygningen, understøtter et velfungerende indeklima, en stoflig kvalitet, hjemlig tekstur og nordisk atmosfære. Alt med det formål at øge patienternes lyst til at opholde sig på Steno Centeret og lære om mulige livsstilsændringer, udvide deres netværk og fortsætte deres behandling.
Hudevad har leveret radiatorerne til hele byggeriet, hvor et af formålene har været at forhindre kuldenedfald fra de store vinduesflader samtidig med at udsigten og naturens skiften udenfor forstyrres mindst mulig. Hertil er der brugt Integral Lowline uden konvektorer for at gøre rengøringen nem, sikre en høj hygiejne og samtidig bibeholde en uhindret udsigt. På gangarealer er der brugt Integral Horisontal indbygget i nicher, malet i samme farve som væggene for at skabe en fornemmelse af helhed, symmetri og rummelighed.
Få alle detaljer om dette projekt med abonnement hos