Huset kan bygges uden beton i fundamentet

Annonce – Dato 20 sep 2024

Dansk Celleglas har fået udviklet et fundament med markant mindre udledning af CO2 end traditionelle løsninger

Dansk Celleglas har fået udviklet et fundament med markant mindre udledning af CO2 end traditionelle løsninger

Huse kan bygges uden beton i fundamentet i en ny løsning fra Dansk Celleglas ApS.

Fundamentet opbygget med celleglasgranulat og træ giver en stor besparelse i CO2 -udledningen i forhold til traditionelle beton- og skruefundamenter. Løsningen gør det lettere for byggeriet at leve op til de stadig skrappere krav i Bygningsreglementet – nybyggeri må fra midten af 2025 kun udlede højst 7,1 kg CO2/m.

Huse kan bygges uden beton i fundamentet i en ny løsning fra Dansk Celleglas ApS

STÆRKT MATERIALE

Dansk Celleglas har udviklet fundamentet med Durapor® celleglasgranulat som letfyldsmateriale, der både isolerer og udligner vægten fra huset. Terrændækket udgøres af en fundamentskive i træ.

”Vores Durapor celleglasgranulat har enorm trykstyrke og vejer meget lidt. Samtidig har vi fået udviklet en fundamentskive i træ, som udgør terrændækket. Træskiven har en gitterkonstruktion, der gør den næsten lige så stærkt som beton, når det gælder tryk, træk og vrid”, forklarer direktør Søren Refsgaard, Dansk Celleglas.

Dansk Celleglas har udviklet fundamentet med Durapor

EGNET TIL BLØD UNDERGRUND

Det stærke og lette Durapor® celleglasgranulat med en densitet på kun ca. 210 kg/m3 er særligt egnet til byggeri på blød undergrund i en kompenseret fundering. Her graves tung jord væk og erstattes med det lette celleglasgranulat, så formindskelsen i vægt svarer til vægten af den planlagte bygning. Metoden erstatter pilotering eller ekstra fundering.

”Særligt hvis der er blød undergrund, giver denne løsning meget færre omkostninger end ved traditionelle løsninger. Et fundament til et enfamiliehus kan udføres på kun tre arbejdsdage. Samtidig er der store ressourcemæssige besparelser, da der ikke skal køres så meget jord væk. Det giver væsentligt lavere klimapåvirkning og forbedrer økonomien i det samlede projekt”, forklarer Søren Refsgaard.

Afhængig af jordbundsforholdene kan huset med Durapor® celleglasgranulat i fundamentet bygges op til tre etager.

Dansk Celleglas har stor erfaring med Durapor celleglasgranulat som letfyldsmateriale under sommerhuse

CELLEGLAS HAR GODE EGENSKABER

Dansk Celleglas har stor erfaring med Durapor® celleglasgranulat som letfyldsmateriale under sommerhuse, rækkehuse og enfamilie-huse. Virksomheden samarbejder blandt andet med Heartwood House, der bygger træhuse og har udviklet deres eget fundament af CLT og celleglas.

Durapor® letfyld fra Dansk Celleglas består af upcyclet affaldsglas fra genvindingsindustrien.

Glasset bliver knust til glasmel, som ekspanderer i en varmeproces og størkner i lukkede meget stærke cellestrukturer, når det køler ned.

Dansk Celleglas er markedsleder indenfor byggematerialer fremstillet af glasaffald

Celleglasgranulat har en næsten ubegrænset levetid. Cellerne er lukkede og luftfyldte, så granulatet kan erstatte konventionel isolering og optager ikke fugt. Samtidig fungerer granulatet som et naturlig dræn, der leder vandet væk fra bygningen.

Det færdige celleglas er yderst stabilt og bærer op til 90 ton per kvadratmeter. Eksempelvis er dele af letbanen omkring København funderet på celleglas, så bortkørsel af mange tusinde tons jord kunne undgås. Til gavn for miljøet og projektøkonomien.

OM DANSK CELLEGLAS

Dansk Celleglas er markedsleder indenfor byggematerialer fremstillet af glasaffald. Virksomheden leverer til danske byggepladser CE-mærkede højkvalitetsprodukter, der nedbringer belastningen på miljø og arbejdsmiljø.

Yderligere information: Søren Refsgaard, e-mail: sr@danskcelleglas.dk, tlf.: 40 64 68 00.

Mere om produktet Durapor - celleglasgranulat

Durapor - celleglasgranulat

Et letfyldsmateriale med overlegne geotekniske egenskaber og høj trykstyrke

DURAPOR®

DURAPOR®

Tekniske data

Læs mere

DURAPOR®

DURAPOR®

Analyserapport

Læs mere

DURAPOR®

DURAPOR®

SAB – Anvendelse af DURAPOR® som letfyld under veje og fundamenter

Læs mere

DURAPOR®

DURAPOR®

Det lette valg giver det stærkeste fundament

Læs mere

EPD