Innovative kølelofter sikrer sundt indeklima og kan betale for sig selv

Annonce – Dato 13 Dec 2024

JS ventilations Cool Ceiling giver op til 20 % højere køleeffektivitet og sparer på energien, selvom det blot fylder 300 mm.

JS ventilations Cool Ceiling giver op til 20 % højere køleeffektivitet og sparer på energien

Der er store gevinster at hente for indeklima, byggeproces og miljøregnskabet ved at vælge kølelofter fra JS ventilation. Cool Ceiling er installeret i flere end 100.000 kvadratmeter skoler, kontorer og operationsstuer. Loftet giver stor kølekapacitet uden risiko for træk eller andre gener, man kan få af konventionelle loftsystemer.

Kølelofter fra JS ventilationJS ventilation udviklede Cool Ceiling til at udnytte tomrummet mellem bygningens lofter og det nedhængte klimaloft optimalt. Det sker med stålkassetter og indblæsningsarmaturer. Derved sparer man alle indblæsningskanaler og isoleringen, der ved et traditionelt ventilationssystem ville have været over loftet.

Og det er kun begyndelsen. Den store køleeffekt, der kan indeholdes i indblæsningsluften ved brug af Cool Ceiling, gør det muligt at reducere kanaldimensioner og aggregatstørrelser. Det er muligt at have en indblæsningstemperatur helt ned til 13 grader uden kondensproblemer.

Da Copenhagen International School (CIS) skulle opføres i 2017, lagde fonden bag projektet vægt på tre værdier i indeklimaet: Lys, lyd og luft. Cool Ceiling blev valgt til at løfte de to sidstnævnte og leverede loftpladerne i specialmål, så byggeriet kunne skride hurtigt frem.

“Det gjorde en stor forskel for byggeriet, at vi kunne sætte lofterne op hurtigere. Da Cool Ceiling var med helt fra starten, kunne vi også reducere etagehøjden med en halv meter. Den halve meter på alle facadekvadratmeter hele vejen rundt har faktisk betalt loftet to gange,” forklarer Peter Adamsen, byggeansvarlig for Ejendomsfonden Copenhagen International School.

Byggeriet af Københavns største skole stod færdigt efter kun 24 måneder. Siden har Cool Ceiling bevist sit værd i mere end budgettet for byggeriet.

“Sammen med JS ventilation testede vi systemet på Teknologisk Institut, så der er tredjepartskontrol på klimaloftets køle- og varmeeffekt. Siden har vi ikke diskuteret, om Cool Ceiling virker. For det virker, og derfor hører vi ikke noget fra hverken skoleledere eller driftsfolk,” siger Peter Adamsen.

Øger produktiviteten hos medarbejderne

Selvom man ikke taler om køleloftet, når det virker, kan man ofte aflæse effekten i regnskabet. ATP fik i 2012 bygget nye kontorer med kølebafler, og få år senere stod det klart, at løsningen var uholdbar. Medarbejderne oplevede træk fra anlægget, og det gik ud over produktiviteten. Da anlægget blev skiftet ud med Cool Ceiling, var forskellen tydelig.

“Vi har fået et meget bedre indeklima og stor tilfredshed med Cool Ceiling. Akustikken er bedre, og lufthastigheden er nede på et meget fornuftigt niveau. Vi vil se på at bruge Cool Ceiling i andre projekter, så vi kan øge produktiviteten for alle vores medarbejdere,” siger Finn Jensen, Head of Facility Management hos ATP.

På både Rigshospitalet og OUH nyder man også godt af Cool Ceiling. Den effektive køling, øgede lofthøjde og et sundere indeklima gavner personale såvel som patienter og pårørende. Driftspersonalet vedligeholder ventilationsenheden og det tilhørende HEPA-filter uden for operationsstuer og laboratorier, så driften af sterile lokaler ikke bliver forstyrret.

JS ventilation udviklede Cool Ceiling til at udnytte tomrummet mellem bygningens lofter og det nedhængte klimaloft optimalt

Sparer plads og forhindrer træk

Konventionelle ventilationslofter køler kun ned til 16 grader. Cool Ceiling kan køle indblæsningsluften helt ned til 13 grader. Den forskel gør, at Cool Ceiling giver op til 20 % større kølekapacitet per kubikmeter luft end andre systemer. Den friske underkølede luft indblæses, når den er omkring 16 grader eller derover. Derfor opstår der ikke træk eller andre gener for brugerne af bygningen.

Hvor traditionelle lofter optager mellem 600 og 900 mm af lofthøjden, kan Cool Ceiling nøjes med 300 mm. Det skyldes den øgede effekt, de sparede rørføringer og adskillelsen af den friske luft fra udsugningen, som kan placeres i loft, væg, eller hvor det passer bedst ind i lokalet.

JS Ventilation har udviklet det patenterede Cool Ceiling-system i tæt samarbejde med Teknologisk Institut. Teknologisk Institut udviklede i den forbindelse det beregningsprogram, som JS ventilation bruger til at give kunderne en nøjagtig beregning af luftmængder og temperatur i bygningerne.

Dokumentationen fra programmet dækker alle typer lokaler og minimerer behovet for indregulering. Det har den gevinst, at det kræver mindre tid til indregulering og dermed en kortere byggeperiode.

JS ventilation hjælper virksomheder med at udvælge og implementere innovative ventilationsløsninger

Om JS ventilation

JS ventilation hjælper virksomheder med at udvælge og implementere innovative ventilationsløsninger, som ikke kun forbedrer indeklimaet, men også bidrager væsentligt til en grønnere fremtid. Cool Ceiling er en af virksomhedens mest innovative løsninger.

Yderligere information: Kim Kronby, e-mail: kk@js-ventilation.dk, tlf.: 20359491. 

Mere om produktet Cool Ceiling standard

Cool Ceiling standard

Innovation og smart design

Cool Ceiling brochure

Cool Ceiling brochure

Ventilationsprincipper

Læs mere

Cool ceiling standard