Annonce – Dato 31 jan 2025
JJI Akustik & Inventar udvikler lameller med højeste brandsikring for at imødekomme efterspørgslen.
I takt med indførelsen af strenge brandkrav i moderne byggeri er det blevet sværere at bruge rent, massivt træ til vægge og lofter. Derfor har man udviklet løsninger, der lignede træ eller var beklædt med træ. Men nu gør JJI Inventar & Akustik det igen muligt at vælge ærlige træløsninger til akustik og inventar. Det sker efter lang tids udviklingsarbejde inspireret af kundernes ønsker.
“Når der skal træ ind i byggeriet, vil kunderne have ægte træ. Nogle kalder ligefrem finér og krydsfinér for snydeløsninger. Vi oplever, at kunder og arkitekters ønske er massivt træ,” fortæller Søren Jokumsen, produktionschef hos JJI Akustik & Inventar.
De nyudviklede paneler af massivt træ hedder Signatur Massiv og har brandsikringsklassen B-s1,d0. De overholder altså gældende brandkrav til beklædning på vægge og lofter for den fulde opbygning, som kravet er i BR18. Træet i produkterne er dokumenteret FSC- eller PEFC-certificeret.
Indtil for nyligt har JJI ikke kunnet levere godkendt beklædning i massivt træ. Det virkede umuligt at sammensætte et beklædningsprodukt med massivt træ, når det skulle modstå brandudvikling, men nu er det lykkedes med en stærk samarbejdspartner, der har det samme fokus og ønske om at overholde alle regler på brandområdet.
Signatur Massiv leveres i massivt fyr, birk og ask. Hvis man ønsker massivt egetræ i sin beklædning, må man dog stadig gå på kompromis af brandhensyn. Egetræ er en så hård træsort, at brandbehandlingen ikke trænger tilstrækkeligt ind i træet.
“Vi kan lege med nuancerne i de forskellige træsorter og få den tone, kunderne ønsker. Desværre falder massivt egetræ, når vi brandtester det. Derfor kan vi ikke tilbyde brandgodkendte paneler i massiv eg. Til gengæld kan vi tone ask, så det ligner eg,” siger Søren Jokumsen.
De nye lameller bidrager til mere end god akustik og brandsikkerhed. Den specialudviklede akustikdug er så effektiv til at opfange og absorbere lydbølger, at man ikke skal opsætte isolering mellem panelerne og de rå vægge eller lofter. Her sparer man altså både en arbejdsgang og isoleringsmateriale.
Når et produkt skal brandgodkendes, testes det altid ved at blive udsat for varme og ild i sin samlede opbygning. Målet er at sikre, at bygningens brugere har tid nok til at slippe uskadte ud af en bygning, og at situationen ikke forværres for redningspersonalet. For at opnå en B-s1,d0 klassificering, skal beklædningen:
JJI Akustik & Inventar oplever en forvirring i markedet. Det får kunder til at efterspørge brandgodkendelse på enkeltstående materialer eller forskellige klassificeringer, som ikke kan kombineres i ét produkt.
“Desværre skal kunderne tit være meget specialiserede for at gennemskue, hvad der er op og ned i akustikløsningerne. Når vi rådgiver om kommende projekter, gennemgår vi derfor også de bilag, der kræves under de nødvendige certifikater,” forklarer Søren Jokumsen.
JJI Akustik & Inventar har længe lagt vægt på at være mere end en producent og leverandør af akustik og inventar. Medarbejderne er så vidt muligt med i projekternes spæde start, så de kan hjælpe arkitekterne med at vælge løsninger, som passer med arkitektens design og intention, samtidig med det overholder brand- og lydkrav og selvfølgelig de budgetrammer, der måtte være. De måler op og tilpasser produktionen, så der følger en færdig tegning med leverancen. På den måde sparer montørerne tid og undgår spild af materialer, mens samlinger og integrering af installationer er gennemtænkt.
JJI Akustik & Inventar er en sammensmeltning af Jönsson Inventar, In-Sign Akustik og JJI Inventarsnedkeri. Med rod i stolte håndværksmæssige traditioner er det stadig passionen for håndlavede snedkerløsninger og gennemtænkte akustikløsninger, som driver værket. Med alle kompetencer samlet ét sted, er JJI samarbejdspartner lige fra idé til færdigt projekt.
Yderligere information: Janna Linn Grunth, e-mail: jlg@jji.as, tlf.: 40760217.
Produkt: Specialinventar
Produkt: Specialinventar
Produkt: Specialinventar
Produkt: Akustikelementer