Annonce – Dato 13 Dec 2024
Nuuks nye skole giver rum til læring og mødet mellem byens borgere. JJI Akustik & Inventar har sikret det sunde indeklima.
Naturen er for alvor kommet indenfor i Nuuks nye skole. I centrum af Grønlands hovedstad, Nuuk, har man revet to utidssvarende skoler ned og opført en ny. Visionen var at bygge en slags landsby i byen med primært fokus på naturen og menneskene i den. Lige fra de store, skrå ovenlysvinduer til de mindste samtalerum er der tænkt i et godt indeklima.
Skolens syv bygninger er bygget op af betonelementer, så de kan modstå det grønlandske klima i mange årtier. Selvom beton er en sikker kilde til dårlig akustik, er materialet ikke gemt væk.
“Første gang vi så byggeriet, var det én stor betonklods med sne inde i nogle af bygningerne. KHR Arkitekter har virkelig formået at koordinere farver og sammensætte de rå materialer på en god måde,” siger Peter Skovbjerg Voldstedlund, produktionsleder hos JJI Akustik & Inventar.
De grå flader møder varme og naturlige farver i både egetræ, farvede paneler og det klassiske cremefarvede træbeton, som pryder lofterne i alle rum. JJI Akustik & Inventar har produceret og leveret 4.500 kvadratmeter akustikpaneler og egetræs-lameller til projektet.
JJI Akustik & Inventars medarbejdere var med i projektet fra arkitektens udvælgelse af materialer til tømrernes montagearbejde. Da rejserne til Grønland kræver meget tid og penge, skete det på alternative måder. Istak Totalentreprenør holdt alle opdaterede ved at sende en medarbejder gennem hele byggeriet med et kamera på hjelmen.
“Han gik den samme rute hver uge, så vi kunne se, hvordan projektet udviklede sig. Det var meget sjovt og spændende, for vi kunne også dirigere ham til at filme særlige punkter, når vi havde brug for at tale om løsningen af specifikke udfordringer,” siger Peter Skovbjerg Voldstedlund.
En af de store udfordringer var det tørre grønlandske klima. JJI Akustik & Inventar producerede alle løsningerne på præcise mål og satte god tid af til akklimatiseringen, så håndværkerne ikke skulle kæmpe mod elementerne, mens de skar noget til. Hjemme på værkstedet pakkede JJI Akustik & Inventar alle løsningerne i containere, som blev fyldt op til kanten.
“Vi pakkede alting ekstra grundigt ind og udnyttede hele pladsen ved at fylde op med isolering i containerne. Det har krævet ekstra tid og arbejde at sikre den perfekte levering, men det har været det hele værd,” siger Peter Skovbjerg Voldstedlund.
Belønningen ser han blandt andet i, at en detalje som den sorte kant på undersiden af trapperne har præcis samme bredde hele vejen rundt. Skolens brugere ser næppe de samme detaljer, men indeklimaet er de godt tilfredse med.
Den nye skoles fællesrum er opdelt i mange mindre rum med mulighed for at sidde sammen i små grupper og føre uforstyrrede samtaler. På hver etage er der opsat borde, som både elever og borgere kan bruge til gruppearbejde. Hvor der normalt vil samle sig meget larm på især den øverste etage, kan man tale sammen uden forstyrrende støj.
“Håndværkerne bemærkede allerede det gode indeklima, mens de arbejdede i det. Efter indvielsen har vi hørt fra skolelærere og skolelederen, at de oplever det som et roligt miljø at være i, selvom skolen kan rumme 1.200 elever,” siger Peter Skovbjerg Voldstedlund.
Klasselokalerne er ligeledes inddelt i store fællesområder med udsigt til Nuuks byliv og natur. I stedet for at lade klassens fjernsyn dominere lokalet har arkitekterne skabt et rum i rummet. Når skærmen skal i brug, kan eleverne indtage siddepladser i tre niveauer. Fjernsynet er monteret på et perforeret træpanel, som dækker hele væggen og er med til at give ro for både ører og øjne.
Hele skolen har den fulde brandgodkendelse på alle elementer fra JJI Akustik & Inventar. Som producent har JJI Akustik & Inventar stort fokus på brandgodkendelse af den fulde opbygning – lige fra de specialdesignede lysninger til de stofbeklædte paneler. Dermed er der ikke kun et sundt indeklima i Nuuk nye skole, men også større sikkerhed for alle i tilfælde af brand.
JJI Akustik & Inventar er en sammensmeltning af Jönsson Inventar, In-Sign Akustik og JJI Inventarsnedkeri. Med rod i stolte håndværksmæssige traditioner er det stadig passionen for håndlavede snedkerløsninger og gennemtænkte akustikløsninger, som driver værket. Alle kompetencer er samlet ét sted, så JJI er en oplagt samarbejdspartner lige fra idé til færdigt projekt.
Yderligere information: Peter Skovbjerg Voldstedlund, e-mail: pevo@jji.as, tlf.: 41903482.
Produkt: Specialinventar
Produkt: Specialinventar
Produkt: Specialinventar
Produkt: Akustikelementer