Kunderne sparer tid og penge ved at bruge Areos pumpebil

Annonce – Dato 9 jan 2025

Seneste byggeprojekt: Udlægning af skumbeton og flydemørtel på 20.000 m²

Kunderne sparer tid og penge ved at bruge Areos pumpebil

Udpumpning af flydebeton og flydemørtel med pumpebil sparer kunderne tid og penge. Skumbetonen er desuden fantastisk, når det gælder brandsikkerhed, akustik og generel støjreduktion.

Hurtig udlægning og kort tørretid

Areo A/S har stor succes med at bruge pumpebil til udlægning af især skumbeton-undergulve rundt omkring i landet. Senest i Billund hvor et stort byggeprojekt kræver udlægning af skumbeton og flydemørtel på hele 20.000 m².

Fordelen ved at få gulvet udlagt med pumpebil er stor: Det ville have taget 10 gange så lang tid at udlægge det med håndkraft. Desuden er tørretiden kortere på skumbetonen og vægtfylden er lav, så det er et oplagt valg, når man skal bygge i højden.

Gulve bliver færdige på rekordtid

Skumbeton og flydemørtel kan via Areos nye pumpebil lægges ud i højt tempo og skal bare gås let efter af de gulvmontører, der assisterer pumpebilen og holder slangen.
Det vil sige, der kan være udlagt undergulv i et rum på 200 m² i løbet af én time.
Herefter går der kun en lille uge, før det er gennemtørt. Så er det klar til næste gulvlag som for eksempel en flydemørtel-type som Ronasil, der er et gipsholdigt restprodukt fra de danske affaldsforbrændinger. Flydemørtelen kan – ligesom skumbetonen - pumpes ud ad pumpebilen og kan dermed hurtigt få lov til at tørre, så man kan komme videre med byggeprojektet.

”Og det er et kæmpe plus, som bygherrer og underleverandører sætter meget høj pris på,” siger Areos direktør Hans Jørgen Pedersen. ”I branchen ved man alt for godt, at ventetid er lig med spildtid og mindre indtjening.”

Udlægning af skumbeton og flydemørtel på 20.000 m²

Brandsikkerhed og akustik i top

En anden stor fordel ved skumbeton er, at det er fantastisk brandsikring mellem etager. Det fungerer groft sagt som en brandvæg i gulvet. Skumbeton udmærker sig også ved at give en særligt god akustik. Det fungerer som lyddæmper, fordi betonen er fyldt med luftbobler, der suger lyden til sig i stedet for at kaste det tilbage i rummet med rungen til følge. Det vil sige, hvis man bruger den luftige skumbeton som undergulv i en kontorbygning, så vil man opleve mindre støjgener end ved brug af ren beton.

Om skumbeton:

  • Produktet er baseret på cement, skummidler og et additiv og opblandes med vand i en specialindrettet pumpebil
  • Skumbeton kan pumpes ud i mængder op til ca. 110-125 m3 pr. dag – med retholt på +/- 5 mm
  • Er vandreduceret for at give minimal tørretid
  • Udlægges i lag fra mindst 50 mm. op til 600 mm.
  • Gangbar efter 1 døgn
  • Maksimal isoleringsevne
  • Materialer medbringes på pumpedagen
  • Lydisolerende og brandsikrende egenskaber
  • Ingen kuldebroer
  • Pumpebil giver økonomisk besparelse

Fordele ved at vælge selvnivellerende flydemørtel

  • Flydemørtel kan der udlægges op til 90 tons af om dagen
  • Tørretid på tørt underlag ca. 1 mm i døgnet. Tørretiden forudsætter selvfølgelig korrekt luftgennemstrømning og de rigtige klimaforhold
  • Gulvet kan betrædes efter ca. 2-10 timer afhængigt af lagets tykkelse

Læs mere her: Kunderne sparer tid og penge ved at bruge Areos pumpebil | Areo

Læs mere om skumbeton: Areo Skumbeton | Brandsikkert, miljøvenligt, lydisolerende undergulv

Kunderne sparer tid og penge ved at bruge Areos pumpebil

Om Areo

Areo A/S har over 25 års erfaring med fugefri gulvbelægninger.

Areo tilbyder udlægning af undergulve og fugefri belægninger til en lang række forskellige brancher. Firmaet leverer blandt meget andet undergulve i skumbeton og flydemørtel. Ovenpå det kan for eksempel lægges epoxybelægninger, polyuretan- og akryl-belægninger, fugefri terrazzo og designgulve.

Yderligere information: Hans Jørgen Pedersen, e-mail: hjp@areo.dk, tlf.: 5163 1879.