Annonce – Dato 7 maj 2021
Pressefoto
”Med udlægningen af 31.500 m2 undergulv fordelt på 45 etager i den 142 meter høje bygning har vores unikke gulvløsning fået den størst tænkelige anerkendelse”, siger Claus Pedersen fra Areo Undergulve.
”Det samme gælder arbejdsmetoden, hvor vi uanset projektets højde altid pumper vores skumbeton og tyndpuds fra egen pumpebil. På den måde sikrer vi, at vi effektivt kan blande og pumpe den korrekte mængde - uden spild og unødig ventetid. Samtidig er kapaciteten så høj, at vi på en dag kan udlægge 125-135 m3 skumbeton eller 80-90 tons Ronasil 1030 tyndpuds, svarende til ca. 1.200 m2”.
I Lighthouse skal Areo Undergulve udføre en ca. 243 mm undergulvs opbygning, inklusive udlægning af Scan Underlay lyddug og varmeslanger. En slidstærk undergulvsopbygning med gulvvarme for både komfort og et godt indeklima.
Ovenpå in-situ støbt betondæk konstrueres undergulvet med:
Pressefoto
Der har i flere medier med relation til byggebranchen været fokus på de udfordringer, der kan være med EPS-beton i forhold til trykbelastning og gulvvarmeslanger. Areo Undergulve benytter en skumbeton, som i stedet for polystyrenkugler indeholder skumbobler fremkaldt med et additiv – og denne skumbeton er valgt til undergulvene i Lighthouse.
Skumbeton fra Areo Undergulve, kan bedst beskrives som med ’små luftbobler omgivet af cementmørtel’, og boblerne i blandingen er mellem 0,3 og 1,5 mm i diameter.
Skumbetonen har en lav vægt og anvendes derfor til opbygning af undergulve, når der er brug for en vægtmæssig let opbygning: ”I Lighthouse skal vi ikke overstige 139 kg/m2. Densiteten er tilpasset ovenstående gulvopbygning.”, forklarer Claus Pedersen.
Pressefoto
Oven på skumbetonen udlægges Scan Underlays 3 mm lyddug: ”Dugen består af 93% genanvendte materialer – gummi fra bildæk – og er et af de bæredygtige valg, vi vil se meget til i fremtiden”, siger Claus Pedersen.
Derpå udlægges 16 mm slanger til gulvvarme, og gulvopbygningen færdiggøres med Ronasil 1030 tyndpuds:
”Med et traditionelt slidlag kan der være risiko for små svindrevner, og i nogle af de eksklusive lejligheder i Lighthouse skal der være fuldlimede trægulve. Her gør tyndpudsen en forskel, så gulvet bliver stærkere.
Samtidig kan vi nå klart flere m2 på en dag, fordi vi pumper tyndpudsen ud. Hvor vi max kan lægge 200 m2 slidlagsgulv ud om dagen, kan vi lægge op til 1.200 m2 tyndpuds. På dette projekt lægger vi 2 etager ad gangen”.
For Per Aarsleff A/S, der er totalentreprenør på Lighthouse, var valget af Areo Undergulve til gulvene oplagt: ”De kunne levere den løsning med tyndpuds, som bygherren har efterspurgt. Det var udslagsgivende – også fordi tyndpuds er hurtigere tørt, så man kan gå på det. Skumbetonen fra Areo tørrer også hurtigere.
Løsningen med tyndpuds er valgt, bortset fra i badeværelser med fald til gulvafløb, hvor der bruges et traditionelt slidlag. Vi har netop lavet en prøvebolig på 80 m2, og samarbejdet med Areo Undergulve fungerer godt”, siger projektchef Morten Poulsen fra Per Aarsleff.
Lighthouse skal stå færdig sommeren 2022.
NFM Skumbeton, Ronasil 1030 Tyndpuds