Annonce – Dato 29 nov 2024
Loftproducenten DAMPA har fire modeller for cirkulær økonomi i sine produkter – men langt flere ubesvarede spørgsmål.
Aarhus Statsgymnasiums specialudviklede loft fra DAMPA er 65 år gammelt .
Danske kommuner samler brugte byggematerialer, som de vil bruge i nye byggerier. Blandt de mest oplagte materialer er DAMPAs lofter, som har en forventet levetid mellem 100 og 150 år. Derfor har DAMPA talt med mange om, hvordan lofter helt tilbage fra 1951 kan indgå i den cirkulære økonomi. Men det er umuligt for loftproducenten at komme i mål uden svar på nogle store spørgsmål – herunder hvem der skal tage ansvaret i de forskellige scenarier.
“Vi har ramt en stopklods i lovgivningen. Teknologisk Institut mener umiddelbart ikke, det er et problem at sende produkter med blyholdig maling tilbage på markedet, som var lovligt da loftet blev produceret, men ikke er lovligt i dag, når overfladen er forseglet. Men må kunden så bore huller til nye lamper og tilpasninger? Nogen er nødt til at sige helt tydeligt, hvad der er lovligt,” siger Michael Rasch Grønbech, CTO hos DAMPA.
I 73 år har DAMPA skabt lofter til tidens arkitektur. Når man renoverer bygninger i dag, kan man derfor ofte møde DAMPAs lofter og de tilhørende spørgsmål. Mens de venter på svar, har DAMPA defineret fire forretningsmodeller for cirkulær økonomi med deres lofter.
Ground Fitness i Odense har sparet penge og ressourcer ved at få deres gamle vægpaneler fra DAMPA omlakeret, så de passer til centerets nye design og indretning.
Når bygherrer og arkitekter søger hjælp hos DAMPA, lægger producenten ud med at undersøge lofternes tilstand og mulighederne for at lade dem indgå i cirkulær økonomi. Den model, der giver bedst mening for miljøet, er dog umiddelbart hverken lovlig eller særligt efterspurgt på markedet.
I dag er den bedste cirkulære model at tage velholdte lofter retur som kan pakkes ned og sendes direkte retur til markedet.
De kan enten blive renset, omlakeret eller få nyt akustikfilt, alt efter stand, før de sælges videre. Hvis bygherre ønsker at få lofterne retur efter bearbejdning, har bygherre altid ejet lofterne og kun overladt bearbejdelsen til DAMPA.
Lofter kan blive til nye produkter – fx ved at omdanne større elementer fra standard 60x60 til 50x50. De bliver også vasket, omlakeret og forsynet med nyt filt.
DAMPA tager ikke lofter retur til genanvendelse. Men de rådgiver om, hvordan lofterne skal sorteres og sendes videre til skrothandlere, så metallet bliver genanvendt bedst muligt.
I den miljømæssigt mest attraktive forretningsmodel leverer DAMPA pap og indpakning til nedriverne. På den måde kan gamle lofter sælges videre til nye projekter.
DAMPA arbejder hele tiden på at reducere eget spild og genanvender så meget som muligt i egen produktion.
Selv DAMPAs ældste lofter er lige nu kun omkring halvvejs i deres forventede levetid, så potentialet for direkte genbrug i 1 til 1-modellen er stort. DAMPA vurderer lofterne og rådgiver om, hvordan de kan leve op til nye krav om akustik og brandsikkerhed.
Der er størst miljømæssig gevinst i at genbruge lofterne direkte, da det kræver færrest ressourcer. Men bygherren vil stadig have et problem, hvis der skal skæres huller for at gøre plads til ventilation eller lys.
“Når produktet ikke har været af markedet, ser det ud til at være lovligt at forlænge lofternes levetid på den mest besparende måde. Men vi er stadig forhindrede i at tage produkter retur og sælge dem videre, som de er. Vi kan næsten ikke være de eneste i branchen, der står med den her udfordring,” siger Michael Rasch Grønbech.
Modulsystemet i DAMPAs lofter er stort set uændret og med klik-samling. Derfor har de ikke mærker fra skruer og kan med få ændringer sættes op på ny. I modsætning til de øvrige modeller for cirkulær økonomi er der også en stor økonomisk fordel i det direkte genbrug, som vil få flere til at vælge denne model.
DAMPA er kendt for kvalitetsprodukter og vælges i projekter, hvor lofterne skal være en synlig del af arkitekturen. Det kan være én af grundene til, at der ikke er større efterspørgsel på brugte lofter, mener Michael Rasch Grønbech.
“Det er blevet mere normalt at gå i lappet genbrugstøj og acceptere tydelige tegn på brug. Men det lader ikke til, at markedet er klar til på samme måde at acceptere buler, ridser og lappede huller i lofterne.”
Selvom byggebranchen stadig vil have jomfruelige produkter, er der mere fokus på gamle råvarer. Det udleder meget CO2 at producere jomfrueligt stål og aluminium. Derfor tilbyder DAMPA “Post Consumer Aluminium”, som består af 75 % genanvendt aluminium fra Norske Speira og udleder 69 % mindre CO2. Derudover kan DAMPA også indkøbe stål med reduceret CO2-aftryk fra svenske SSAB.
DAMPA har siden 1951 specialiseret sig i akustiske stål- og aluminiumsløsninger til byggebranchen og marineindustrien. Med produktion på egen fabrik i den fynske by Tommerup kan DAMPA hurtigt og fleksibelt levere den optimale løsning til smuk arkitektur.