Annonce – Dato 12 sep 2019
Mobilis Design er en helt ny produktserie, et brand om man vil, skabt af TRESS Sport og Leg. Siden 1982 har vi arbejdet sammen med arkitekter, projektledere, entreprenører, anlægsgartnere og en lang række andre kunder. Vi har lyttet til ønsker og idéer, og udarbejdet mange spændende forslag til virkelige projekter.
Kvalitet er altid vores hovedfokus når vi lancerer nye produkter, og Mobilis Design er ingen undtagelse. Med base i stål og europæisk lærketræ har vi udviklet helt nye designmøbler til alle typer udendørs miljøer, hvad enten de er offentlige eller private. Med sigtekornet indstillet på tilgængelighed og funktionalitet, har Mobilis Design nu set dagens lys.
Vi har valgt at have et både bredt og dybt sortiment, for at du altid kan finde noget der passer ind i dit projekt. Med både siddepladser, borde og utallige tilbehørsmuligheder i hver møbel-familie kan du vælge og vrage; altid med forvisning om at kvaliteten er i samme gode niveau.
På hjemmesiden www.mobilisdesign.dk kan du navigere rundt i produktkategorier som bænke, borde, stole, cykelstativer, skraldespande m.m. Hele sortimentet er samlet i 15 komplette møbel-familier.
Når dit projekt er godt i gang skal farven være et let valg og det er det hos Mobilis Design. Lad os være helt tydelige: Hos os kan du selv bestemme farven på møblerne. Helt selv. Du kan faktisk frit vælge mellem et stort antal RAL-farver helt uden ekstra omkostninger, og de øvrige kan vælges mod et tillæg.
For hver møbelfamilie har vi valgt den monterings-metode, som vi synes passer bedst, men du kan selv bestemme, hvordan det skal være på dit projekt. Vi forbereder møblerne til enten nedstøbning eller påboltning til terræn, helt efter dit ønske; du skal bare fortælle os hvordan du vil have det.
Fordelen ved påboltning af møblerne til terrænet er, at man slipper for gravearbejde; en ofte økonomisk fordelagtig løsning. Man skal selvfølgelig sørge for en plan og velegnet overflade at montere i. Montering ved nedstøbning er til gengæld en fordel der, hvor underlaget er ujævnt; nedstøbning stiller ikke lige høje krav til et plant underlag.
Plads til mennesker i bevægelse