Annonce – Dato 9 jun 2020
Mobilis Design har indgået samarbejde med SMALLrevolution, og produkterne distribueres som en del af TRESS’ store produktsortiment.
Med udspring i ønsket om at bidrage til en bæredygtig tilgang til vores fælles miljø er det med stor stolthed, at vi nu kan præsentere det nye samarbejde med SMALLrevolution.
SMALLrevolution er et dansk brand, der har udviklet konceptet SMALL upcycle, en metode til genbrug af plastik, der består af 100% genbrugt og genbrugeligt materiale. Det er farverigt og sjovt og indgår i en cirkulær produktion.
Materialerne der anvendes i SMALLrevolutions møbel-produkter kommer fra plastikemballage, er 100% genbrugeligt og kan smeltes om og genanvendes til nye produkter. På den måde bidrager de til at plastmateriale, der stadig har potentiale til at blive anvendt, ikke bliver unødigt afbrændt eller deponeret.
På hjemmesiden www.mobilisdesign.dk finder du hele møbel-familien SMALLrevolution. Her kan du vælge produkterne både som fritstående udgaver, og klargjort til montering på faste overflader.
SMALLrevolution efterstræber at holde produktionen så lokalt som muligt og de arbejder hårdt på at bruge så få materialer i hvert enkelt produkt som muligt, så genanvendeligheden altid er sikret. Derfor tilsættes der heller ikke ekstra farve til møblerne og de fremstår hver gang unikke og med de karakteristika, som det individuelle materiales sammensætning giver dem. Denne kompromisløse tilgang er også med til at understøtte budskabet om, at alle materialer har værdi og skal respekteres.
SMALLrevolutions designs er inspireret af kvinder og udforsker kvindelighed på forskellig vis. De tre skabere, Arendse, Rosa og Mie brænder for at fortælle om genanvendelige materialer og betydningen af sanser og følelser, når der kreeres rum og designs, er stærke drivkræfter i deres samarbejde.
Vi byder SMALLrevolution hjerteligt velkomne i Mobilis Design fællesskabet.
Yderligere information: www.tress.dk, tlf. 86 52 22 00.