Mobilis Design er et brand skabt af TRESS Udemiljø. Produkterne fra Mobilis Design er byrumsmøbler designet med fokus på kvalitet, funktionalitet og tilgængelighed med base i stål og europæisk lærketræ og passer til alle typer udendørs miljøer – offentlige og private – hvor mødet mellem mennesker er det helt centrale.
Der findes aktuelt 16 produktfamilier under Mobilis Design-brandet. Produktfamilierne er opkaldt efter de latinske navne på forskellige stjernebilleder, fordi vi ser en interessant parallel mellem dét at designe rum i rummet med byrumsmøbler i et inspirerende udemiljø og så de linjer og vinkler samt stjernernes indbyrdes forhold, der udgør de forskellige stjernebilleder i himmelrummet.