Annonce – Dato 25 Apr 2024
Opførelsen af innovativt byggeri for børne og unge samt lokalsamfundet.
Aalborg Kommune opfører i øjeblikket et splinter nyt børne- og ungeunivers på Stigsborg Havnefront i Nørresundby, som ifølge planen skal stå indflytningsklar i sommeren 2025. Børne-/ungeuniverset kommer til at huse omkring 1000 elever i aldersgruppen 6-15 år og skal skabe grundlag for en helt ny og moderne folkeskole. Udover skolespor til 1000 elever inkluderer projektet også en daginstitution med plads til 160 børn, heraf 60 vuggestuebørn og 100 børnehavebørn. Børne- og Ungeuniverset opføres på en helt unik placering ved den kommende Stigspark ved Limfjorden. Huset skal ligeledes fungere som et bydelshus, der både kan bruges af børn og unge, personale og lokalsamfundets forenings- og kulturliv.
Højer Møbler A/S, som har domicil lige udenfor Aalborg og er specialiseret i indretning af læringsmiljøer til børn og unge, har vundet leverancen af det faste inventar til projektet Stigsborg Børne- og Ungeunivers. Det sker i tæt samarbejde med arkitekterne Kjaer & Richter og entreprenøren A. Enggaard, som har totalentreprisen. Leverancens faste inventar indbefatter ud over selve montage- og projektstyringsdelen alt fra lockers, børnegarderober og -køkkener, højskabe, opbevaringshylder og faste arbejdsstationer til formidlingszoner, fordybelsesnicher og hæve-/sænkbare pusleborde.
Salgsdirektør Mette Rønbøg udtrykker stor glæde og stolthed på Højer Møblers vegne over at have fået muligheden for at blive en del af dette spændende projekt.
”Projektet er innovativt og med stor tanke på miljø og bysamfund – og så ovenikøbet i vores egen baghave. Det er første gang i 50 år, at Aalborg Kommune bygger en helt ny skole. De nye fysiske rammer kommer derfor af gode grunde til at fungere langt mere optimalt i forhold til de behov og den viden, vi har i dag omkring leg og læring, pædagogiske og didaktiske retningslinjer og den måde, hvorpå vi organiserer undervisningen. Huset bliver en kæmpe gave til lokalsamfundet, og vi glæder os oprigtigt på Aalborg Kommunes vegne til at se Børne- og Ungeuniverset ibrugtaget”, siger Mette Rønbøg.
Højer Møbler leverer såvel løst som fast møbelinventar til alle fagområder. Det være sig Billedkunst, Håndværk & Design, Sløjd/metalværksted, Madkundskab, Makerspace, Fysik & Kemi, Naturfag såvel som Biologi & Geografi.
Både det løse og det faste inventar i rummet skal tilsammen støtte op omkring en mere praksisnær og anvendelsesorienteret undervisning for bl.a. også at ruste eleverne bedre til de håndværksmæssige fag. Vi indretter således med plads til både samarbejde, formidling og fordybelse samt med værksteds- og smudszoner, så der kan arbejdes med forskellige materialer og temaer.
Højer Møbler A/S er en dansk virksomhed med mere end 30 års erfaring i at udvikle, producere og levere møbler til undervisningssektoren. Vi tror på, at en omhyggelig og gennemtænkt indretning i form af holdbare, funktionelle, inspirerende og innovative løsninger understøtter de forskellige læringsstile og skaber optimale forudsætninger for trivsel og læring.
Kig forbi vores hjemmeside www.hojermobler.dk og bliv inspireret til indretning af bedre, aktiverende og innovative læringsmiljøer.
Kontakt kundeservice på tlf. 51 51 60 10 eller mail: hojer@hojermobler.dk