Annonce – Dato 17 sep 2020
Med afsæt i mange års research- og designarbejde lancerer den spanske virksomhed Cosentino i år en opgraderet badkollektion, hvor de innovative egenskaber fra Silestone® integreres i en række nye designs af vaske og brusebunde, der matcher moderne krav til rengøringsvenlighed og minimal vedligeholdelse.
Silestone® består af mere end 90 % naturlig kvarts, findes i mere end 80 farver og med forskellige finishes - og har en enestående resistens, der gør materialet egnet til såvel private som professionelle miljøer. Produktet har især som bordplader i køkkener og badeværelser været markedsledende gennem årtier og leveres med 25 års garanti. Deres designs repræsenterer ikke blot funktionelle standardløsninger, hvor bordplade og vask smelter sammen, men også mulighed for specialløsninger og matchende brusebunde, der betyder at produkterne kan tilpasses og integreres i arkitektoniske helheder.
De stilrene Evita håndvaske, som supplerer den eksisterende kollektion af badeværelsesløsninger, produceres i ét stykke uden samlinger i en lang række af de populære Silestone® farver. Designet findes som standard i 3 forskellige størrelser – men kan tilpasses individuelle projekter.
Brusebundene Wakka og Wakka Brim er ligeledes produceret i ét stykke og uden vertikale samlinger. Kollektionen har en størrelsesmæssig spændvidde op til en længde på 2500 mm og en bredde på 1500 mm – også til nedsænkning. Wakka og Wakka Brim findes i alle de aktuelle Silestone® farver med en blød, sandblæst overflade, som både kan være mat og blank, og tilføres en unik anti-slip behandling, der gør brusebundene egnet til såvel private hjem som hoteller.
Med lanceringen præsenterer Cosentino en ny mulighed for at skabe sammenhængende badeværelsemiljøer, hvor overfladerne designmæssigt forbindes i materiale og udtryk. Samtidig har Cosentino et professionelt set-up i Danmark, som tilbyder sparring og projektrådgivning med afsæt i et indgående kendskab til såvel Silestone® som virksomhedens øvrige brands, Dekton® og Sensa®.
”Med en stor CTS afdeling i ryggen og en række ekstra finishes og specialudskæringer kan vi imødekomme avancerede projektkrav og specifikationer – og samtidig bidrage til individuelle, funktionelle specialløsninger.” udtaler Jan Mikkelsen, som er Project Sales Manager hos Cosentino Danmark – og inviterer til at tage uforpligtende kontakt for en introduktion til badeværelseskollektionen, virksomhedens produktporteføjle og ikke mindst Cosentino WE, som er et internationalt netværk for professionelle fagfolk, der rummer såvel erfaringsudveksling som sparring.
Yderligere information: www.cosentino.dk, tlf. 30 53 53 83 eller Jan Mikkelsen, Project Sales Manager: jmikkelsen@cosentino.com
Produkt: Facadebeklædning
Produkt: Facadebeklædning
Produkt: Indvendig beklædning
Produkt: Køkkenbordplader