Annonce – Dato 4 Apr 2025
Landsbyskoles renovering giver elever tryggere hverdag og lokale foreninger et godt samlingssted.
Mange generationer af skolebørn har siden 1959 brugt toiletterne på Firhøjskolen i Føllenslev. Hvis det ikke var for de gamle lysstofrørs påvirkning, kunne farvepaletten næsten være højeste mode igen. Men både elever og borgere i den nordsjællandske landsby havde brug for bedre og nutidige forhold. Derfor har Kalundborg Kommune og en række lokale foreninger samarbejdet om renoveringen af skolen, som nu står færdig.
“Det er vigtigt for mellem- og udskolingen, at man ikke sidder på toilet i et “åbent” forum. I den alder er man meget bevidst om sig selv og har brug for at sidde i fred i lukkede toiletrum,” siger Peter Thomassen, bygningskonstruktør hos Kalundborg Kommune.
Det nye niveau af privatliv har kostet et enkelt toilet. Til gengæld har det givet en helt anden oplevelse af rummet. Da A. Rindoms skulle dokumentere det færdige projekt, måtte virksomhedens udsendte vente længe – og det skyldtes ikke det ændrede antal toiletter.
“Da jeg efter lang tids venten bankede forsigtigt på døren og åbnede, var tre piger midt i en hyggelig venindesnak på gulvet. De er så glade for det nye toiletrum, at de nu tit hænger ud der. Det er en lille sidegevinst, at de passer på det og er med til at holde det rent,” fortæller Peter Roschmann, distriktschef hos A. Rindom.
Selvom det nye toiletrum ikke er designet som opholdsrum, er den rolige atmosfære og gode akustik med til at gøre det hyggeligt. Toiletternes nye, skridsikre epoxygulv føles både mere blødt end klinker og er let at holde rent.
Det ville være et stort arbejde at fjerne de 65 år gamle fliser og klinker, som højst sandsynligt var sat op med asbestholdig fliseklæb. Området skulle skærmes omhyggeligt af, affaldet skulle pakkes grundigt ind, og det meste ville være endt på deponi. Derfor valgte kommunen at lade dem alle sidde under nye FIBO vådrumspaneler.
“Det sparede os for meget, så vi kunne lave mere i projektet, end vi ellers ville have råd til. Den her øvelse har også ladet os efterleve den grønne profil i projektet og i driften,” fortæller Peter Thomassen.
De nye vægge ser ud som om, de er beklædt med store højglans-fliser. Men i virkeligheden er det ubrudte flader af paneler, der er limet direkte på de gamle fliser for at skabe det stilrene udtryk. Det sparer op til fem arbejdsgange i montagearbejdet. Men den største gevinst ser man i rengøringen.
Med FIBO panelerne er toiletrummet blevet helt frit for modtagelige fuger. Især skoletoiletter kan hurtigt komme til at lugte dårligt, fordi der ryger mere end vand ud i fugerne. Panelerne er lette at holde fri for snavs og så modstandsdygtige, at selv kuglepen, tusch og maling let kan fjernes med en klud og almindelig husholdningssprit.
Der er produktgaranti på panelerne i de første 15 års levetid. Selv på nogle af landets mest travle rastepladser har Fibo-paneler holdt sig lige så pæne som nye i over 20 år. Panelerne er PEFC-certificerede og har ifølge den produktspecifikke EPD et 45 % lavere CO2-udslip end en sammenlignelig løsning med fliser i vådrum.
A. Rindom udstiller på Building Green Aarhus den 9.-10. april på stand nummer 45. Kom forbi og hør mere om blandt andet FIBO vådrumspaneler.
A. Rindom A/S er et over 130 år gammelt grossistfirma med speciale i byggematerialer fra fabrikker i Europa og Norden. Virksomheden har egen forhandling og lager af varer fra de sydnorske producenter Fibo og Huntonit.
Yderligere information: Peter Roschmann, e-mail: pro@rindom.dk, tlf.: 24226211.
Gudhjem
Stammershalde Badehotel blev oprindeligt bygget af en tysk grosserer til so...
Produkt: Huntonit Væg og Loft
Nybygning | København | Uoplyst
Nybygning af metrostation i København . Selve byggeriet er påbegyndt septembe...
Produkt: Fibo Vådrumspanel og Kitchen Board
Udv.renovering | Roskilde | 8,0 Mio.Kr
Udv.renovering af skole 0-10, klasse i Roskilde . Selve byggeriet er påbegynd...
Produkt: Fibo Vådrumspanel og Kitchen Board
Udv.renovering | Holbæk | 214,0 Mio.Kr
Udv.renovering af boligblokke svarende til 22 bygninger i Holbæk med 910 lejl...
Produkt: Huntonit Undertag