Annonce – Dato 18 Aug 2022
Inspireret af skønheden i naturlige mineraler.
I sin søgen efter industriens poesi og menneskelighed udforsker tekstildesigner og farvealkymist Margrethe Odgaard interaktionen imellem farver, materialer, lys og rum. Margrethe fokuserer på farvernes forskellige kompetencer, og for at hjælpe dig med at udnytte deres store potentiale, har hun for Ege Carpets udviklet 56 evigt relevante farver til gulvfladen.
”Farver på gulvet skal give os en fornemmelse af stabilitet, for det er her, vi sætter vores fødder. Så vi skal kunne stole på dem og føle os trygge.”
Margrethe Odgaard, tekstildesigner og farvealkymist
Væggenes farver er vigtige for energien i dit rum, men gulvets farver spiller en lige så stor rolle. Det grå tæppe støtter diskret op om hvilken som helst vægfarve, men hvorfor ikke udnytte gulvets potentiale fuldt ud ved at lade tæppet indtage rummet på sine egne præmisser? En farve er ikke blot kombinationen af de pigmenter, dit øje ser. I løbet af dagen vil farven ændre karakter, når forskellige lyskilder af varierende styrke skaber flygtige skyggespil på den store, ubrudte flade. Og måske har du allerede opdaget, at lyset bevæger sig blødere hen over gulvet end på væggen, hvor lyset møder farverne mere direkte? Tæppets toner indgår også i et nuanceret samspil med de øvrige farver i dit interiør, og det er alle de interaktioner, der definerer rummet.
Margrethe Odgaard arbejder med farver ud fra en sansende helhedsopfattelse og mener, at interiør skabt med intentionen om at give næring til krop og sjæl kan have en mærkbar positiv effekt. Hendes ambition er, at farver skal stimulere energier og skabe atmosfære, nærmest som poesi på gulvfladen. I sit arbejde med farver fokuserer Margrethe på vigtigheden af deres kompetencer. I udviklingen af den 56-farvede palette skabte hun derfor en overvægt af sociale farver, som komplementerer og løfter hinanden, samt enkelte såkaldte divafarver, der står tydeligt ud og tilfører pulserende dynamik. De mineralinspirerede farver gør det muligt at skabe et uendeligt antal kombinationer, hvori farverne relaterer og reagerer vidt forskelligt på hinanden.
De 56 farver af Margrethe Odgaard tilbydes i disse væg-til-væg-kollektioner, som alle er en del af Ege Carpets Eco-koncept:
Et Eco-tæppe er det perfekte valg, når du søger ekstrem høj slidstyrke og et luksuriøst, men underspillet look & feel. Eco omdanner stolt, klassisk håndværk til unikt design og består af adskillige fladvævede kollektioner, hvor det er garnet, strukturen og farvevalget, der afgør det visuelle udtryk.
Tæpperne er fremstillet af 100% regenereret og regenererbart garn, som er skabt af nylonaffald såsom kasserede fiskenet, industrielle rester og brugte tæpper.
Ege Carpets gør det dermed nemt for dig at sætte handling bag dine egne og dine kunders bæredygtige intentioner ved at specificere tæpper, som er produceret med omtanke for mennesker og miljø.
Ege Carpets blev grundlagt i 1938 og anvender konsekvent den mest avancerede teknologi i branchen. Virksomheden er én af Europas førende tæppeproducenter og er drevet af en strategi om at designe smukke tæpper til en bæredygtig fremtid.
Bestil brochurer, arkitektmapper eller prøver her
Læs mere om Ege Carpets strategi for bæredygtighed her
Yderligere information: www.egecarpets.dk, tlf. 97 11 88 11.