Annonce – Dato 17 nov 2022
Drastisk stigende energipriser og øget miljøbevidsthed kalder på nye og bæredygtige måder at opvarme hoteller, kontorer, institutioner osv. på – samt innovative metoder til fastholdelse af varmen. Undersøgelser viser, at tæppe er et ekstremt effektivt isoleringsmateriale, da tæppefibre er naturlige isolatorer med lave varmeledningsværdier. Derudover opfanger tæppeluvens millioner af små fibre luften og øger derigennem varmeisoleringen yderligere.
Som det fremgår af nedenstående tabel, er tæppes termiske modstand betydelig højere end for materialer som beton og krydsfiner, der udgør to almindelige gulvmaterialer. Den termiske modstand er næsten på niveau med glasfiberisolering, og rent faktisk kan isoleringsværdien være op til 10 gange højere end hårde gulvbelægninger.
Tæppetykkelsen er den faktor, der påvirker varmeisoleringen mest. Jo tykkere tæppet er, desto større er den opnåede varmeisolering. Densitet og konstruktion har også en vis effekt. Tæppe kan hjælpe med at reducere energiomkostningerne ved opvarmning, når der er en temperaturforskel på indeluften og temperaturen under gulvet. Ikke-isolerede gulve tegner sig for 10-20 % af varmetabet fra et rum, og den største fordel ved tæppe opnås, når så stort et område som muligt er dækket – helst væg-til-væg. Det skyldes, at reduktionen i varmetab er proportional med det tæppebelagte område.
Eksempler på isoleringsværdier ved kollektioner fra Ege Carpets er illustreret i nedenstående tabel. Med udgangspunkt i produkternes R-værdier og tæppetykkelser viser tabellen tydeligt, at der kan opnås betydelige energibesparelser. Du finder den nøjagtige R-værdi og tæppetykkelse for ethvert produkt i tæppespecifikationerne, der er angivet sammen med det specifikke produkt på www.egecarpets.dk.
Uldtæppe har en højere isoleringsværdi (R-værdi) end sammenlignelige tæpper af andre fibertyper. Uldtæppes høje isoleringsevne skyldes, at millioner af uldfibre danner luftlommer og skaber en naturlig isoleringsbarriere, mens fibrenes bulk effektivt begrænser luftstrømmen igennem luven og dermed varmetabet ved konvektion.
Tæppes termiske egenskaber får brugerne til at føle sig mere komfortable ved en given lufttemperatur. Et tæppe føles varmere under fødderne og kræver ikke samme omfang af opvarmning som en glat overflade, hvilket giver yderligere energibesparelser. Det har vist sig, at den opfattede temperatur i rum med tekstilgulvbelægninger er ca. 1-2 °C højere end i rum med hårde gulvbelægninger, hvilket resulterer i varmeudgiftbesparelser på ca. 6 %. Da tæppe føles varmere, kan der opnås yderligere energibesparelser, fordi opvarmning kan tændes senere på efteråret og slukkes igen tidligere på foråret. Andre tæppefordele relaterer sig fx til personlig sikkerhed og fjernelse af svævestøv, reduktion i hyppigheden og sværhedsgraden af fald - for ikke at glemme bemærkelsesværdigt forbedret akustik.
Thermal Insulation Performance of Carpet, Carpet Institute of Australia Limited
The Thermal Properties of Wool Carpets, AgResearch Limited, New Zealand
Ræk ud til Ege Carpets for at få den største besparelse til dit projekt: salg@egecarpets.com eller tlf. 97 11 88 11.
Læs mere om Ege Carpets strategi for bæredygtighed her
Bestil gratis brochurer, arkitektmapper eller prøver her
Yderligere information: www.egecarpets.dk