Panasonic og Netto

Annonce – Dato 11 jan 2022

Klimavenlige køleanlæg gør turen i Netto lidt grønnere.

Indkøbsturen er blevet grønnere i Netto. I størstedelen af supermarkedskædens butikker har Netto nemlig valgt at få installeret et CO₂-køleanlæg fra Panasonic for at udvide lagerkapaciteten til frostvarer og erstatte hyppige vareleveringer.

En miljøvenlig CO₂-køleløsning

Når kunder træder ind i Nettos butikker, er det næppe lageropbevaringen af frosne ærter og pommes frites, der er det første, de tænker på. Alligevel vil de nok sætte pris på at vide, at Netto i langt de fleste af sine butikker holder frostvarerne kolde ved hjælp af en miljøvenlig CO₂-køleløsning fra Panasonic.

”Valget faldt på Panasonics CO₂-køleløsning, fordi systemet bruger det naturlige kølemiddel CO₂ (R744), som allerede findes i luften omkring os. Det er både energibesparende, miljøvenligt og sikkert i forhold til kunder og medarbejdere, hvis der skulle ske skade på anlægget, og kølemidlet siver ud,” siger Rune Høyer, der er Salgs- og projektansvarlig hos SA-AL Køleteknik, som har stået for udrulningen af projektet.

Panasonic og Netto, Klimavenlige køleanlæg gør turen i Netto lidt grønnere

Positiv afsmitning på Nettos klimaaftryk

Løsningen har siden implementeringen i 2017 fungeret uden større driftsproblemer, og ifølge Martin Brix Kortegaard, der er energy manager hos Netto, er løsningen med til at reducere Nettos negative klimaaftryk.

”Vores mål var at finde en løsning, der kunne hjælpe os med større kølekapacitet på den relativt beskedne plads, der er i vores Netto-butikker. På den måde kunne vi nemlig reducere antallet af transportkørsler til og fra butikkerne, hvilket bl.a. smitter positivt af på vores klimaaftryk. At løsningen i sig selv også er mere miljøvenlig end mange andre køleløsninger er en yderligere gevinst,” siger Martin Brix Kortegaard, Energy Manager i Salling Group.

Stigende efterspørgsel på miljøvenlige køleløsninger

Generelt oplever Panasonic stigende efterspørgsel på løsninger, der bruger det naturlige kølemiddel CO₂ (R744). Kølemidlet sikrer blandt andet højere energibesparelser og lavere CO₂-udledninger sammenlignet med det tidligere anvendte R404A.

”Netto var helt klart fremsynet, da de for knap fem år siden valgte en af vores CO₂-løsninger. I dag fylder bæredygtighed langt mere både lovmæssigt og i forbrugernes bevidsthed, og vi oplever enorm stor efterspørgsel på vores på CO₂-løsninger fra alle typer virksomheder og organisationer, der har behov for en miljøvenlig, driftssikker og energieffektiv løsning til køl og frost,” siger Christian Holten, Country Manager i Danmark for Panasonic Heating & Cooling.

Særligt velegnet til mindre butikker, supermarkeder og restauranter

Panasonics CO₂-køleløsninger findes i forskellige størrelser og egner sig særlig godt til køling af madvarer i mindre butikker, supermarkeder og restauranter. Systemerne er driftssikre, energieffektive og kan installeres og fungere ved temperaturer på op til 43 grader.

Søger du en lignende løsning eller har du et projekt i fremtiden, der kunne bruge Panasonics grønnere og mere miljøvenlig køleløsning, så kontakt dem på: aircon.sales.dk@eu.panasonic.com

Læs mere om Panasonics CO₂-produkter i kataloget her: Refrigeration (panasonic.eu)

Yderligere information: https://www.aircon.panasonic.eu/DK_da/applications/refrigeration/, tlf. 89 87 45 00.

Referenceprojekter fra Panasonic Heating & Cooling Solutions

Totalbank

Totalbank

Baggrund: Omkring 250.000 danske familier har stadig oliefyr. Det er dårlig...

Nybyggeri i Herlev

Nybyggeri i Herlev

Herlev

System: Aquarea All-in-One-løsning – Panasonic 5kW split (WH-UD05EE5) Inst...

Brabrand Boligforening

Brabrand Boligforening

Brabrand

System: Panasonic luft-til-vand varmepumper Installationskapacitet: 5 x 24...