Annonce – Dato 30 Aug 2022
Platform.as, der er en af Danmarks største udlejere af hejs, har for nylig foretaget en større millioninvestering i nye hejs fra Alimak. Med investeringen udvider selskabet sin flåde af hejs markant og styrker sin position markant inden for udlejning af person- og materialehejs i Danmark.
Når arbejdet på byggepladsen foregår i højden – og i fleretagers byggeri – er det optimalt at anvende en hejs, hvor man får størst mulig løfteevne, da det bl.a. begrænser transporttiden af mandskab og materialer. Og det er der god økonomi i.
Det kan man mærke hos Platform.as, der i den seneste tid har oplevet stor efterspørgsel efter kraftige byggehejs. Af den årsag har selskabet for nylig investeret i yderligere 12 store hejs fra svenske Alimak. Der er tale om to typer hejs, der kan løfte henholdsvis 1.900 og 2.300 kg. Selve hejsstolen måler 3,9 meter i længden, og en 3,2 meter bred sidedør giver mulighed for at læsse hele paller, med store mængder materialer, direkte ind i byggehejsen.
”Vi er glade for at kunne tilføje markant flere hejs til vores i forvejen store flåde af hejs, så vi kan servicere eksisterende og nye kunder bedst muligt. Vi mærker en stigende efterspørgsel på byggepladserne efter de hejs, som kan løfte særligt tunge byrder. Her står vi nu rigtig stærkt og følger dermed vores strategiske mål om at blande os med de allerstørste udlejere af hejs,” siger Casper Knudsen, adm. direktør i Platform.as.
Med tilførslen af 12 nye hejs tæller Platform.as’ flåde af byggehejs omkring 40 maskiner med stor løftekapacitet. Derudover har selskabet selvfølgelig også hejs med mindre løftekapacitet, således man råder over hele paletten inden for udlejning af person- og materialehejs.
”De store byggehejs kan, med deres kraftige styrke, transportere store mængder materialer, og mandskab, op og ned på byggepladsen. Og dét med en fart på 54 m./min. Det sikrer større effektivitet og gør hejsene meget efterspurgte på landets byggepladser,” tilføjer Casper Knudsen.
Alle hejs leveres med indbygget ALC-styring. Det er en intelligent styring, der sikrer hejsen en blød landing, når den stopper ved en etage, såvel som hejsen automatisk stopper ved alle etager, hvor der er sendt bud efter den. På den måde minder hejsen om en elevator, og funktionen nedbringer samtidig ventetiden.
En hejs, der står stille i løbet af et travlt byggeri, forstyrrer logistikken og fremdriften af projektet – og det er til stor gene og irritation for de udførende aktører på byggepladsen. Det skaber panik, når det pludseligt kun er trapperne, der kan benyttes.
Ingen kan gardere sig 100 % mod driftsstop, men du minimerer risikoen, når du lejer din hejsløsning hos Platform.as, da alle vores hejs er kvalitetshejs med høj ydeevne. Skulle uheldet alligevel være ude, er du altid sikret hurtig teknisk support. Ofte kan vi diagnosticere og løse en fejl med det samme via telefonen. Men kræver fejlen, at vi skal have en servicemedarbejder til stedet, bestræber vi os på at have en kollega fremme inden for en time.
Platform.as leverer person- og materialehejs til byggeprojekter, uanset hvor i Danmark det foregår, og virksomheden står for alt lige fra projektering, levering og opsætning til løbende service og afhentning. Platform.as er desuden Danmarks største udlejer af mobile arbejdsplatforme til bygge- og renoveringsprojekter.