Nybygning af skole 0-10, klasse i Haderslev på 2 etager . Selve byggeriet er påbegyndt maj 2019 med en beregnet byggeperiode på 20 måneder til en anslået udgift på 86,2 mio.kr med et brutto areal på 6000 m².
Bygherren er Haderslev Kommune og som arkitekt er valgt Arkitema K/S. Projektet udføres i form af hovedentreprise . ,som ventilationsentreprenør er Airteam (sønderborg) og Bred Vvs ApS er valgt som VVS-entreprenør. El-installationerne håndteres af Genner El A/S.
Til den nyopførte Sønder Otting Skole i Haderslev (arkitekt: Arkitema), er der anvendt næsten 1.000 m² RIATHERM termotag, leveret igennem Davidsen Tømmerhandel A/S i Haderslev og monteret af Ommen A/S, Rødekro. Umiddelbart virker det ikke som 1.000 m², da termotaget er anvendt mange forskellige steder i og omkring skolens udearealer. Her er der tale om en del pergolaer, et væksthus, et depotrum til sportslige aktiviteter samt en bygning i terrænet.
TRÆ OG POLYCARBONAT
Selve skolen er på ca. 6.000 m² i to etager og er tiltænkt 0.-6. årgang, hvor 500 elever og 65 medarbejdere får deres daglige gang. Bæredygtighed og funktionalitet har været i fokus, hvor træ har sin berettigelse, fuldstændig som termotag af polycarbonat. Disse primære materialevalg har til fulde løftet opgaven, samtidig med at der nu står en yderst stilren og brugbar skole klar til mange timers undervisning.
Thomas S. Jensen, projektleder hos Entreprenør Ommen A/S har følgende udtalelse om RIAS’ projektservice:
”RIAS A/S har igennem hele forløbet været en seriøs og pålidelig samarbejdspartner, der har kunnet vejlede os på en yderst professionel måde, når der opstod situationer, der krævede en gennemgang af løsninger til korrekt byggeteknisk udførsel. RIAS har udvist stor fleksibilitet, og samarbejdet har kørt upåklageligt.”
Til projektet er der anvendt og håndteret 450 stk. RIATHERM termoplader i 10 mm tykkelse. Det var helt klart den korrekte tykkelse til projektet, hvilket bliver vurderet fra projekt til projekt, så materialevalget ikke er overdimensioneret.
Tykkelsen af termotag er ikke uvæsentlig, når man tænker på den isolerende værdi. Her spænder RIAS’ sortiment over tykkelser fra 10 mm og helt op til 55 mm med en U-værdi helt ned på 0,8 W/m²K.
En anden overvejelse er farven, hvor polycarbonat af natur er klar, men anvendes ofte i opal, da det giver en behagelig lysgennemgang, når man opholder sig under taget. Størsteparten blev netop valgt i opal.
Termoplader anvendes ofte som tag på tilbygninger som udestuer, skure og carporte. Årsagen hertil er, at de er yderst slagfaste, giver et behageligt lysindfald, yder UV-beskyttelse og har en god isoleringsevne. Derudover er termoplader et bæredygtigt byggemateriale med et super optimeret CO₂-aftryk på grund af, at de er produceret af polycarbonat. Det ses ved:
Produktets relativt lave energiomkostninger i produktion
Transporten pga. vægten
Færre/mindre bærende konstruktioner
Færre antal mandetimer på byggepladsen
Mindre hjælpemateriel og tid for håndtering og montering på byggepladsen
RIAS A/S har Skandinaviens største sortiment af termotag i tykkelser fra 10 til 55 mm. Det er ligeledes muligt at få de længder, der er behov for. Her har RIAS flere længder i lagerprogrammet, men det er muligt at bestille, hvis der for eksempel skal bygges et tag på et fælleshus med længder på 12 m. Her er det stort set kun transportmuligheden, der sætter grænsen for længden af pladerne.
RIAS A/S har Skandinaviens største sortiment af termotag i tykkelser fra 10 til 55 mm.
Få alle detaljer om dette projekt med abonnement hos