Som byggefagfolk ved vi, at facadeløsninger kan gøre en enorm forskel for udseendet og funktionaliteten af et byggeri. Facadepaneler åbner op for en verden af imponerende, arkitektoniske muligheder og er en ideel løsning til store projekter, hvor totaløkonomien, lette konstruktioner, energieffektivitet og naturlig lysgennemstrømning er af stor betydning. Derfor anvendes facadepaneler til en lang række af projekter, herunder lagerhaller, erhvervsbyggerier, butikscentre, boligbyggerier samt sports- og aktivitetshaller.
Facadepaneler i slagfast polycarbonat er ekstremt stærke, vejrbestandige og væsentligt lettere end traditionelle materialer såsom glas, træ og metal. Det gør facadepaneler til et foretrukket materiale, specielt ved montering, idet den lave vægt sikrer en optimeret monteringsproces.
Udover at fungere som funktionel beklædning, er facadepaneler også en æstetisk tilføjelse til byggeriet. Panelernes smarte samlingssystem gør det muligt at skabe en flot finish uden synlige samlinger. Derudover findes facadepanelerne i mange forskellige farver, som åbner op for kreative løsninger med flotte farvespil. Det giver rig mulighed for at lege med kontraster og nuancer, som fremmer din virksomheds branding og tiltrækker opmærksomhed.
En stor fordel ved facadepaneler er desuden, at materialet er 100 % genanvendeligt. Panelerne er nemme at opføre og er ligeledes nemme at pille ned, når byggeriet har tjent sin levetid. På den måde kan materialet både genbruges i nye byggerier eller genanvendes til nye materialer.
Hvis du leder efter en spændende facadeløsning til dit næste byggeri, er RIAS’ facadepaneler det ideelle valg. Vores løsninger til facadepaneler er altid tilpasset det enkelte byggeri, og vores team af eksperter står klar til at hjælpe dig med at finde den bedste løsning til netop dit projekt.