Sapodrain A40 skybrudsrende

Annonce – Dato 19 Apr 2022

Skybrudsrenden A40 er med en indvendig brede på 400 mm den største af Polysans render. Polysan leverer linjedræn i bredderne 100 mm, 150 mm, 200 mm, 250 mm. 300 mm og 400 mm. Fra 300 mm og større har de valgt at kalde renderne for skybrudsrender, hvilket skyldes de hyppigere og kraftigere regnvejrstyper. Skybrud defineres som 15 mm nedbør på maksimalt 30 min eller hurtigere.

polysan Sapodrain A40 skybrudsrendeEn stærk løsning med støbejernsrammer

A40 renden leveres med støbejernsrammer ligesom det øvrige Sapodrain program. Det er Polysans holdning, at en ramme, som monteres oven på selve renden, er en meget stærkere løsning end jernkanter, som indstøbes i rendekanten. Støbejernsrammen skrues fast med 8 stk. M10 flangebolte pr. rendeelement. Renden vil kunne tilbydes med forskellige risteløsninger som f.eks. en støbejernsrist i kl. D, fremstillet i sejjern GGG50.

Både til private og offentlige behov

Det er ikke kun i privatregi, at der er behov for skybrudsrender, også i kommunerne har man behov for at tænke aflastning af skybrud med ind i den samlede løsning. Det gælder også Københavns Kommune, der endda har en skybrudsplan, og den vej kommer alle kommunerne til at gå – i hvert fald, hvis de vil sikre sig imod de stadig flere og flere skybrud.

Stærk konstruktion

Støbejernskarmen har ekstra høje sider, for at sikre at den omsluttende beton kommer helt op ad siden på rammen, samtidig med at der stadigvæk er plads til ca. 80 mm beton eller asfalt over betonen, som derved har fuld kontakt med rammen langs siden af elementet. Dette medfører en meget stærk konstruktion, når renden er indbygget færdig.

Komplet løsning

Renden leveres komplet fra fabrik, med 4 elementer pr. palle. Renderne er lige til at løfte af med det tilhørende løftelåg, som griber fast i risteåbninger. Rendens fer og not-samling er designet med et konisk profil, således at det er nemt og hurtigt at sætte elementerne løbende efter hinanden. Den brede fer og not muliggør at der kan lægges en blød fugemasse i samlingen for endnu større tæthed, hvis det er ønsket. Gavlene til A40 renden er en 14 mm jernplade, som passer ind i rendens profil. Hvis der ønskes udløb gennem gavlen, fremstilles den i den ønskede diameter og med svejst flange på 80 mm.

Dimensioner for A40

  • Længde: 1000 mm
  • Udv. højde komplet rende: 437 mm
  • Udv. bredde komplet rende: 475 mm
  • Indv. bredde rende: 400 mm
  • Vægt komplet rende: 191 kg
  • Vægt rendeelement: 81 kg

Riste og karme leveres i rå støbejern og er umalede. Riste og karme kan males efter ønske mod et tillæg.

A30 skybrudsrenden

I 2. kvartal 2021 var Polysan klar med den nye skybrudsrende A30. Som navnet antyder er den indvendige bredde 300 mm, og A30 er derfor den næststørste af Polysans render. A30 udfylder dermed springet mellem skybrudsrenderne A25 og A40 i det hidtidige program.

Yderligere information: www.polysan.dk, tlf. 6266 1221.