Ved blødgøring ombyttes vandets indhold af kalk- og magnesiumsalte til natriumsalte, der ikke giver de gener, der kendetegner hårdt vand. Herved forhindres kalkbelægninger, og levetiden på tekniske anlæg og installationer forlænges. I SILHORKO stiller vi vores viden og erfaring til rådighed for dig for at sikre den rigtige løsning baseret på kendskab til anvendelse, vandkvalitet og vandforbrug.
Metoden anvendes i virksomheder og institutioner til behandling af vand til dampkedel- og fjernvarmeanlæg, vaskerier, køletårne, skylleprocesser og vask m.v. Blødt vand giver også bedre vaske- og skylleresultater og minimerer forbruget af sæbe og skyllemidler.
Det brede program muliggør udvælgelse af det optimale anlæg til opgaven, hvad enten behovet er kontinuerlig eller diskontinuerlig vandforsyning.
Ydelse for standardmoduler er op til 150 m³/h pr. enhed. Anlæggene fremstilles som enkelt- eller flerbeholderanlæg samt koldt- og varmtvandsanlæg. Filterbeholderne er udført i stål og overfladebehandlet med polyethylen. Hvert anlæg leveres med opgavetilpasset styring. Anlæggene kan enten tids- eller mængdestyres. Mængdestyring giver den bedste gennemsnitlige vandkvalitet og driftsøkonomi.
Flere af 2-tank-anlæggene kan som standard leveres som en enhed, hvor tanke, rørsystem og styring er sammenbygget og monteret på ramme. Konceptet "Plug and Play" giver sikkerhed og mulighed for hurtig installation.
Flere af vores anlægsserier kan behandle varmt vand op til 85°C. Filtertank, dysesystem og 5-trins-ventil er designet specielt hertil. Konstruktionen gør anlæggene velegnede til sanitære installationer.
Salttankene er udført i brudsikker polyethylen og er lette at fylde og rengøre. Brinemakeren kan vælges til flere af anlægsserierne og leveres som standard til STFA-anlægget.