Annonce – Dato 6 Apr 2021
En god middag omkring spisebordet eller et længere forretningsmøde på kontoret. Det at kunne sidde behageligt i længere tid stiller store krav til stolens design. Netop den udfordring er løst med Stag-serien, som er designet i samarbejde med det internationalt prisvindende designbureau Justus Kolberg & Erik Simonsen mDD
Stag er en rummelig stol med høj siddekomfort, men det betyder ikke, at der er gået på kompromis med designet - tværtimod. Med sit formspændte sæde i egefinér og et eksklusivt armlæn i massiv dampbøjet egetræ udstråler stolen elegance og gedigent dansk møbeldesign. Det organiske armlæn sender tankerne mod kronhjortens gevir, hvilket også har dannet inspirationskilde i tilblivelsen og navngivning af stolen.
Udover komfort og design er der også tænkt funktionalitet ind i den stabelbare stol med de bløde kurver, der er håndlavet af professionelle møbelsnedkere på Farstrups egen fabrik på Fyn.
Stag-serien tilbydes i to udgaver - Stag-W med det eksklusive træstel og Stag-S med det lette og elegante metalstel, som fås i både chrome og sortlakeret.
Begge udgaver fås i både ege- og bøgetræ, ligesom det er muligt at vælge Stag med og uden polstring på sæde og ryg.
Justus Kolberg & Erik Simonsen mDD er en prisbelønnet designduo - sammen har de vundet en lang række internationale designpriser blandt andet IDEA International Design Excellence Award, 2011 og Best of Year Awards, 2010.
Yderligere oplysninger: Tlf.: 63 83 83 83, info@farstrup.dk, www.farstrup.dk