Støjsvag og vibrationsfri funderingsløsning

Annonce – Dato 20 Aug 2024

Skruepæle installeret på havnen i Middelfart

præfabrikeret skruepæl

Hvad er en præfabrikeret skruepæl?

Skruepælen er en præfabrikeret betonfundamentspæl. Pælen er designet med udvendigt gevind på hele længden og en påkoblet borespids på bunden. Den har en hul kerne til installation med en specialfremstillet drivstang monteret på en borerig.

Fordele ved skruepælen

Centrum Pæles præfabrikerede skruepæle har flere fordele, alt efter om man sammenligner med standard rammede pæle eller alternative funderingsløsninger. Skruepælens klare fordele er, at den er støjsvag og vibrationsfri. Vi har bl.a. leveret skruepæle til et projekt i Middelfart, hvor pælene skulle installeres 1 meter fra en ældre bevaringsværdig bygning med store glas facader. Den er derfor ideel som funderingsløsning i tætbebyggede områder, hvor der skal tages særlige hensyn til omgivelserne.
Derudover har skruepælen flere fordele som fleksibel levering, ensartet kvalitet og opgravningsfri installationsmetode.

præfabrikeret skruepæl

DNGB-certificering

Vores skruepæle kan være en faktor i at minimere støj- og vibrationsniveauet på byggepladsen, hvilket er et vigtigt kriterie under DGNB-certificeringen. Ifølge kriterie PRO2.1.2 kan man optjene op til 25 point ved at sikre et lavt støj- og vibrationsniveau under byggeprocessen. Dette gør skruepælene til et ideelt valg for byggeprojekter, der stræber efter at opnå en høj DGNB-score og samtidig minimere miljøpåvirkningen.

SKRUEPÆLE INSTALLERET PÅ HAVNEN I MIDDELFART

Skruepæle installeret på havnen i Middelfart

På havnen i Middelfart har Hercules Fundering været i gang med at installere præfabrikerede betonskruepæle fra Centrum Pæle.

Til projektet har vi leveret 43 skruepæle. 27 af pælene er vores standardskruepæl med gevind langs hele længden, og 16 af pælene er med 5 m bitumen og 3 m gevind.

I samarbejde med Hercules Fundering fandt vi frem til den bedst mulige løsning, som tilgodeser vigtige parametre i netop dette projekt.

Projektet udføres for Selfinvest i forbindelse med opførelsen af kontorbyggeriet Kabelbyen på Middelfart havnefront. Deres nuværende kontorfaciliteter er i den smukt restaurerede bevaringsværdige bygning Turbinehallen – blandt andet med store glaspartier. Den nye bygning, som Hercules Fundering opfører, skal ligge i sammenhæng med den eksisterende, og derfor skulle pælene installeres 1 m fra bygningen.

For at tage hensyn til den bevaringsværdige bygning Turbinehallen og de store glasfacader, var skruepælen en optimal løsning til projektet. Skruepælen er nemlig en støjsvag og vibrationsfri funderingsløsning.